Hemmeligheder
Selvstyret er klar med whistleblower-ordning
Ansatte, der ønsker at anmelde ulovligheder, kan anvende sig fuldt anonymt, lover Naalakkersuisut
I foråret besluttede Naalakkersuisut at indføre en whistleblower-ordning i Selvstyret, som omfatter centraladministrationen og de underliggende enheder. Og nu er portalen for ordningen klar, oplyser Selvstyret.
Derudover er ordningens retningslinjer beskrevet i detaljer, hvordan medarbejderne konkret skal agere, hvis de formoder, at der bliver begået lovbrud i deres organisation.
Læs: Forslag om whistleblowerordning på vej
Væsentligt skridt
- Det er et væsentligt skridt i den rigtige retning for gennemsigtigheden i Selvstyret, at vi har fået lavet portalen og fået udarbejdet en manual, så medarbejderne helt præcis ved, hvordan de skal forholde sig, hvis de ønsker at anmelde en mulig, ulovlig handling, oplyser Vittus Qujaukitsoq, Naalakkersuisoq for Finanser, Råstoffer og Udenrigsanliggender, på Naalakkersuisut.gl.
Læs: Transparency glæder sig over whistleblowerordning
Anonym
Han understreger desuden, at enhver henvendelse til portalen kan ske under fuld anonymitet.
Økonomi- og Personalestyrelsen, der har det administrative ansvar for whistleblower-ordningen, vil i den kommende tid isætte initiativer i gang, der skal oplyse om brugen af portalen til Selvstyrets medarbejdere, herunder hvornår det er relevant at bruge whistleblowerordningen.
Læs: Fulde hænder hos Transparency