Selvstyreloven: Erik Jensen kræver plan for hjemtagelser af ansvarsområder
Grønland kunne på nationaldagen den 21. juni fejre 14 år med Selvstyre. Men det er 14 år uden hjemtagelse af ansvarsområder fra Danmark. Nu vil Siumuts formand endnu engang lave en hjemtagelsesplan.
Formanden for Siumut, Erik Jensen, der genopstiller som formand til partiets landsmøde i slutningen af juli, kredser stadig om at få gang i hjemtagelser af områder staten stadig varetager for Grønland.
- Jeg mener at der er sket radikale ændringer siden 2009. Verdenssamfundet og vi som et grønlandsk samfund har ændret os. Vi kan ikke længere stille os tilfredse med at være i statens baghave, vi har behov for at omstille os til et frit samfund der fuldt ud bestemmer over egne forhold, lyder det blandt andet fra Erik Jensen og fortsætter:
- Det er på tide at realisere målsætningerne i selvstyreloven. Jeg mener, at vi nu må begynde at fremskynde processen med hjemtagelser af sagsområderne.
Det er dog bemærkelsesværdigt, at Erik Jensen også i forbindelse med overtagelsen af formandsposten i partiet har bebudet at hjemtagelsesprocessen skal fremskyndes, uden at der dog er sket noget konkret i den retning siden da.
Men det er der ifølge formanden en god grund til.
- Det er fordi, vi partiet har afventet forfatningskommissionens betænkning, hvori betingelserne for hjemtagning af områder også er blevet behandlet.
Der står ikke noget i det færdige forfatningsudkastet om hjemtagelse af områder, og hvordan det konkret skal ske.
Udenrigsområdet er øverst på ønskelisten
Erik Jensen vil gerne hjemtage udenrigsområdet og andre områder, der kan skabe grundlag for større indtægter til landskassen.
Men udenrigsområdet er et af de områder, Grønland som en del af Kongeriget ikke kan overtage og drive selvstændigt.
- Der er mange vitale områder, der er under udenrigsområdet, det drejer sig om forhold der har direkte relationer til Grønlands muligheder for internationale samhandelsaftaler og fordi de er indbygget i udenrigsområdet, vanskeliggør forholdet at vi kan agere selvstændigt i forhold til vores ønsker om større selvstændighed på den økonomiske side.
Han mener, at den danske stat skaber forhindringer for Grønlands muligheder for at lave handelsaftaler på egen hånd med argumenter om, at der er tråde til det udenrigspolistiske område og at det dermed er helligt i forhold til rigsenheden.
Hvor det konkret er eller har været tilfældet fremgår ikke af Erik Jensens udtalelser og Grønland har gennem tiden indgået forskellige internationale handelsaftaler, ligesom der i øjeblikket arbejdes på en aftale med blandt andre Storbrittanien.
Ønsker ændring på råstofområdet
Erik Jensen påpeger, at selvstyreloven er forældet og trænger til justering. Men selvstyreloven er også et redskab til, hvordan sagsområderne skal hjemtages. Af loven fremgår to lister for områder, der kan hjemtages.
Liste 1 kan hjemtages, når som helst Grønland ønsker det, mens liste to kan hjemtages når som helst Grønland ønsker det, og der er forhandlet en plan på plads med den danske regering.
Loven fastslår også, at der ikke følger penge med, når et sagsområde overtages. Og det er måske her udfordringen i virkeligeheden ligger. Men det vil Erik Jensen ikke bekræfte.
Erik Jensen påeger, at det er bestemmelserne om, hvordan midlerne skal fordeles ved råstofaktiviteter og dermed indtægter (§ 7-9 i selvstyreloven, red.) han specielt tænker på:
- Vi har enorme rigdomme, også på råstofområdet. Dengang selvstyreloven blev vedtaget var forholdene meget anderledes end i dag. I dag har vi en hæmsko i vores bestræbelser på at gøre råstofområdet som en aktiv og stor indtægtskilde, nemlig at vi i henhold til selvstyreloven er forpligtiget til at dele med Danmark, påpeger Erik Jensen overfor Sermitsiaq.AG.
Men de store rigdomme, som Erik Jensen omtaler er fortsat ikke begyndt at rulle ind i landskassen. Der er i dag omkring 80 aktive efterforskningslicenser og 6 udnyttelsestilladelser til mineralske aktiviteter spredt over hele landet, men stadig ingen nævneværdige indtægter der får selvstyreloven om deling af indtægter fra råstofområdet i spil, da det først er beløb der overstiger hvad der i 2009 lød på 75 millioner kroner årligt, men som er tilpasset med årenes løb.
600 millioner kroner med 2015-priser
I en opgørelse fra 2018 fremgår det, at det koster statskassen næsten 600 millioner kroner årligt at forvalte de 32 ikke-hjemtagne sagsområder.
Erik Jensen mener dog ikke det tal nødvendigvis står til troende.
- Vi skal huske på, at det er staten, der har valgt at drive områderne, som de drives i dag. Vi i Grønland skal også tage stilling til og have planer for, hvordan sagsområderne skal drives, når vi hjemtager dem. I mange tilfælde mener jeg, vi kan gøre det bedre og billigere end tilfældet er i dag.