Nuuk

Se ugens politirapport her

Der har igen været flere indbrud og tyverier i løbet af den sidste uges tid i Nuuk. Politiet på kysten har haft en rolig uge

Politiet i Nuuk efterforsker flere indbrud og tyverier
Offentliggjort

Ukendte gerningsmænd har stjålet en pengekasse i børnehaven Timmiaaqqat på Radiofjeldet i Nuuk. Pengekassen blev fundet under en boligblok sammen med andre tyvekoster. Men der er stadig ingen anholdte i sagen.

Læs: Indbrud hos Skattestyrelsen i Nuuk

Læs: Psykisk syg satte ild til sin seng

Indbruddet blev anmeldt til politiet mandag den 10. februar, hvor en ansat i børnehaven Timmiaaqqat meddelte, at der blandt andet var stjålet et større pengeskab. Politiet i Nuuk fik senere på ugen en meddelelse fra en borger om, at der var fundet en større pengekasse og en række tyvekoster under blok 17. Det viste sig, at tyvekosterne er fra indbruddet i Timmiaaqqat.

Politiet er stadig i gang med efterforskningen af sagen og modtager gerne oplysninger, der kan være med til at opklare sagen.

Mange indbrud
Politiet er i gang med efterforskning af flere indbrud og tyverier. Der har udover indbruddet i Timmiaaqqat været indbrud i Skattestyrelsen. Der har også været tyverier fra byggepladser og private hjem. Politiet opfordrer derfor folk til at være forsigtige med at købe billige varer på gadeplan, for der kan være tale om tyvekoster i omløb.

Der er blandt andet stjålet en blå Canada Goose-jakke til en værdi på 4.500 kroner og en rygsæk med en 15 tommer-HP-pc.

Der er også stjålet værktøj fra en byggeplads, hvor der blandt andet er stjålet en skruemaskine med batteri, en vinkelsliber med batteri, en stiksav med batteri og en oplader.

Politiet har i ugens løb optaget følgende rapporter:

  • 2 voldssager
  • 2 gange vold og lignende mod nogen i offentlig tjeneste
  • 1 trusselssag
  • 4 indbrudssager –bl.a. indbrud i børnehave, indbrud off. bygninger mv.
  • 9 butikstyverier
  • 7 tyverier af forskellige arter – tyveri fra byggeplads, tyver fra lejl. mv.
  • 1 hærværks sag
  • 1 hærværk mod biler
  • 1 brugstyveri af registreret bil
  • 2 spirituskørsler
  • 4 lovgivningen om euforiserende stoffer
  • 2 politivedtægtssager
  • 1 selvmordsforsøg
  • 1 brandstiftelse

Politiet på kysten melder om en rolig uge.

Powered by Labrador CMS