Se kortet: Overblik over forskning i landet

51 forskere har for nylig været samlet digitalt til workshoppen Arctic Hub Connect for at skabe et samlet overblik over forskning i Grønland.

De fleste egne af Grønland var repræsenteret, da forskerne til Arctic Hub Connect skulle fortælle om deres forskningsprojekter.
Der var ikke plads til alle 51 forskere på skærmen, da Arctic Hub Connect løb af stablen 17. april.
De fleste egne af Grønland var repræsenteret, da forskerne til Arctic Hub Connect skulle fortælle om deres forskningsprojekter. Foto: Arctic HubDer var ikke plads til alle 51 forskere på skærmen, da Arctic Hub Connect løb af stablen 17. april. Foto: Arctic HubDe fleste egne af Grønland var repræsenteret, da forskerne til Arctic Hub Connect skulle fortælle om deres forskningsprojekter. Foto: Arctic HubDer var ikke plads til alle 51 forskere på skærmen, da Arctic Hub Connect løb af stablen 17. april. Foto: Arctic HubDe fleste egne af Grønland var repræsenteret, da forskerne til Arctic Hub Connect skulle fortælle om deres forskningsprojekter. Foto: Arctic HubDer var ikke plads til alle 51 forskere på skærmen, da Arctic Hub Connect løb af stablen 17. april. Foto: Arctic Hub
Offentliggjort

Der er behov for et bedre overblik over forskningsaktiviteter her i landet.

Det har længe været et mål for Naalakkersuisut - og ikke mindst for Arctic Hub, som nu har taget et vigtigt skridt på vejen, da en digital workshop med 51 forskere fandt sted 17. april.

Resultatet var et detaljeret kort over forskeligartede forskningsprojekter i hele Grønland.

Det oplyser Arctic Hub i en pressemeddelelse og tilføjer, at det måske er det hidtil mest omfattende kort over forskning i landet.

Stor efterspørgsel

Arctic Hub, som er knudepunkt for Grønlands lokale og globale forskningsmiljø, oplyser, at man tidligere har samlet forskere, der skal lave feltarbejde til en koordinerende workshop.

Dog har workshoppen hidtil været forbeholdt forskere fra samfundsfag og humaniora. Anderledes har det set ud i år, hvor også natur- og sundhedsfaglige forskere har været inviteret.

- Vi er meget glade for den store interesse for Arctic Hub Connect, siger projektleder hos Arctic Hub, Jula Maegaard-Hoffmann.

Hun mener, at det afspejler den store efterspørgsel efter et overblik over forskningen. Det er altså ikke kune Naalakkersuisut og Arctic Hub, der ønsker et bedre overblik, men også forskerne selv.

En del af forskningsstrategien

Ønsket om et bedre overblik over forskning i Grønland er en vigtig del af Naalakkersuisuts nye forskningstrategi, som blev offentliggjort i januar i år. Dens vigtigste mål er at sørge for, at al forskning, der foregår i Grønland, kommer Grønland til gode.

For at opnå det mål kræves det først og fremmest, at man ved hvilken forskning, der foregår i landet. Men indtil videre er der intet krav om, at forskere i Grønland skal lade sig registrere. Overblikket over forskning i landet er derfor endnu ikke komplet.

- Vi har selvfølgelig langt fra alle forskere i Grønland med i denne omgang – kun dem, som selv havde lyst og som havde hørt om workshoppen. Men et event som Arctic Hub Connect er et vigtigt skridt på vejen mod et bedre overblik over al den spændende forskning, der foregår her i landet, siger Jula Maegaard-Hoffmann.

Du kan udforske kortet HER.

Powered by Labrador CMS