bjergbestigning
Se fotos: Bjerg besteget igen efter 79 år
Johan Hansen besteg et bjerg i weekenden, som Hans Lynge og Henning Lund besteg i 1938.
Bjerget Akuliarusersuaq, der er 1655 meter høj, var ikke blevet besteget i 79 år, da Johan Hansen fra Qaqortoq besteg den alene, lørdag eftermiddag.
Første gang i 1938
Bjerget i Alluitsup Kangerlua ved Ammassivik blev besteget for første gang den 20. juli 1938 af kunstneren Hans Lynge og fåreholder Henning Lund.
Kunstneren Hans Lynge skrev blandt andet i tidskriftet ’Sujumut’ 1938 nr. 8 om strabadserne:
- Vi blev enige om, at vi skal være stædige, da vi så gerne ville bevise, at grønlænderne kan bestige bjerget, som danskerne sagde var umuligt at bestige.
Johan Hansen fortæller, at bjergets ene top bliver besteget af mange mennesker, men den anden top på den anden side er meget mere besværlig at komme op på. Derfor er det kun to gange, den er blevet besejret i 79 år.
Glad for udfordringer
Han brugte mere end fem timer til at komme op på toppen af bjerget. Og det tog også lang tid at komme ned igen.
- Det er meget hårdt. Jeg fik også lidt krampe i benene undervejs, fortæller Johan Hansen, der for to år siden fik en kunstig hofte.
En grundene til at bestige Akuliarusersuaq er, at han glad for at få udfordringer, siden han var barn. At bestige bjerge er en af dem.
- Jeg har haft dårlig hofte, siden jeg var barn, men jeg har altid dyrket sport. Jeg er glad for at tage billeder, og vil derfor komme til steder, hvor der er svært at komme til, fortæller Johan Hansen.
Varde på toppen
På toppen af bjerget fandt han en varde, som Hans Lynge og Henning Lund har lavet i 1938 og en flaske med et stykke papir i.
Herunder kan du se billeder af bjerget, flasken og varden: