X Factor
Se billeder: X Factor i Sydgrønland finder sin vinder
Vinderen af X-Factor i Sydgrønland blev fundet lørdag. Konkurrencen forventes at fortsætte næste år
Efter en aften med stjerneglimmer i Nanortaliks sportshal lørdag blev Atsiaq Stephensen Dorph fra Nanortalik kåret som vinder af Sydgrønlands X Factor.
Johannes Enoksen blev nummer to i sangkonkurrencen, mens Kunuk Jensen fra Qaqortoq blev nummer tre.
Der var masser af underholdning på den store finaledag, hvor flere deltagere, der ikke nåede frem til finalen, også sang på scenen. Og de sang for en proppet hal. Ifølge arrangørerne var der mødt 700-800 mennesker op i hallen for at se X Factor-finalen.
Læs og se billeder: Finalisterne til X-Factor Nanortalik fundet
X Factor igen til næste år
Finalens dommere var Benjamin Kielsen, Lasse Gustavsen, Hans Peter Bay samt Nikolaj Lønstrup.
- Der var en storskærm i hallen, så alle kunne se, hvad der skete på scenen. Det var en uforglemmelig aften og uden alkohol, skriver fritidsinspektør i Nanortalik, Samuel Simonsen, i en pressemeddelelse.
Han forventer, at konkurrencen fortsætter næste år, hvor finalen vil finde sted enten i Narsaq eller i Qaqortoq.
Læs: X Factor-vinder i Narsaq fundet
Læs: Disse ti sangere er videre i X-Factor i Nanortalik
Se to billeder under denne tekst