Se billeder: Skoleelever i iskoldt vand
Elever fra Nuuk Internationale Friskole trænede søsikkerhed. Kurset skal tilbydes skoler over hele landet.
8. klasse fra Nuuk Internationale Friskole var forsøgskaniner for et nyt kursus i sikkerhed til søs, som Imarsionermik Ilinniarfik vil tilbyde.
Lørdag var der høj solskin, minus 10 grader, da eleverne deltog i det grundlæggende kursus i søsikkerhed i bugten ud for Malik Svømmehal.
Kurset blev afholdt af chef for kursusafdelingen, Thomas Bruun de Neergaard fra Imarsionermik Ilinniarfik.
Kurset var en test af det kursus for folkeskolernes ældste trin, som fremover i muligt omfang tilbydes i de byer og bygder, hvor kursusafdelingen afholder kurser for de maritime brancher.
Klassen havde nogle timer med indendørs teori og forberedelse efterfulgt af praktik i vandet.
- Det vigtige er, at de unge mennesker lærer noget om søsikkerhed, hvad de skal gøre, hvis uheldet er ude og vigtigst: Oplevelsen af, at en tur i det kolde vand ikke er lig med den sikre død, udtaler Thomas Brun de Neergaard.
- Alle elever kom op ad vandet med røde kinder og store smil. Oplevelsen var både lærerig og sjov. De trygge rammer gjorde, at alle kom igennem øvelserne med styrket selvtillid og kammeratskab til følge. Og ikke mindst med en viden om, hvordan de skal forholde sig, hvis uheldet en del skulle ske under en sejltur, skriver Nuuk Internationale Friskole i en pressemeddelelse.