Inuusuk festival

Se billeder: Magisk afslutning på Inuusuk Festival

Ungdomsfestivalen Inuusuk i Nuuk bød på et brag af en afslutningskoncert torsdag med intet mindre end fem veloplagte bands og fuldt hus

Miki Jensen fra Small Time Giants i populært stage NUIFFuldt hus under afslutningskoncert til Inuusuk torsdag aften NUIFHans-Peter N. Bay spillede sammen med Inunnguaq Petrussen i første koncert NUIFNuutit med Hans Jukku i front NUIFNuutit med Pilu Noahsen og Nathan Kreutzmann på NUIFFPeter og Eigil fra Qarsoq NUIFQarsoq gav den hele armen og fik stemningen helt i top NUIFFSmall Time Giants afsluttede Inuusuk festivalen med stil NUIFSmall Time Giants i et sentimentalt øjeblik NUIFTrommedanser David Manumina leverede et smukt indslag mellem de mange rockbands NUIFZikaza fik gang i dansegulvet i et fuldt NUIF NUIF
Offentliggjort

- Jeg er sentimental rørt og mangler ord. Så enkelt kan torsdagens afslutningskoncert ved Inuusuk Festival i Nuif beskrives.

Festivalarrangør af ungdomsfestivalen i Nuuk Angajo Lennert-Sandgreen er overvældet af den store opbakning fra byens unge og ikke mindst de engagerede og energiske bands, der kontinuerligt har afløst hinanden de seneste fem dage.

Folk ventede i kø foran ungdomshuset Nuif, før dørene åbnede torsdag, og i det sekund lydprøverne var færdige og dørene åbnede, strømmede folk ind.

Se billeder: Spontankoncert med Inuk på ungdomsfestival

Aftenen startede med et akustisk indslag med selveste Hans-Peter N. Bay, som i dagens anledning dannede musikalsk par med Inunnguaq Petrussen. Endnu engang stod det klart, hvordan Hans-Peter har fået tilnavnet: ’Manden med den store stemme’. Foruden hans egne smukke sange spillede han en række kendte sange til stor anerkendelse fra publikum.

Efterfølgende gik Nuutit på og peppede tempoet lidt op. Pilu Noahsen og Nathan Kreutzmann var med på kor og folk sang med fra første vers. Qarsoq var de næste i programmet. De satte gang i hele huset og gav alt, hvad de havde. Hits som ’Nuuk qulaallugu’ og ’Aqqut takivoq’ var med til at få stemningen helt i top og blev spillet med høj standard.

Læs: Ungdomsfestival i fuld gang i Nuuk

Trommedans og energisk rock
Trommedanser David Manumina fra Qaanaaq gav efterfølgende de fremmødte en smuk musikalsk genklang fra de kulturelle rødder. Endnu engang blev tempoet ændret radikalt, da Zikaza fuld af energi overtog og fik alle til at danse. Under deres koncert blev der fuldt hus i Nuif med 400 festivalstemte mennesker.

Sidst men ikke mindst gav Small Time Giants den fuld gas og overraskede alle med nye og gamle sang samt covernumre. Der var crowd-surfing, neon sticks og konfetti. Folk hoppede, skreg og græd af glæde. Bandet startede ud med at få folk til at være helt stille og byggede herefter energien op.

- Det var hårrejsende. Energien var så høj hele aftenen, og da det endelig var slut, ville folk ikke ud af døren, fordi de ikke kunne få nok af de unge drenge fra bandet, siger en overvældet Angajo Lennert-Sandgreen fra Nuif.

- Der var folk i alle aldre: ældre og yngre. Fra Nuif vil vi gerne sige tak til alle medvirkende, frivillige og til alle de bands, som har spillet gratis. Og ikke mindst tak til Napa. Uden al den hjælp ville dette projekt ikke være muligt. Sidst men ikke mindst, en stor tak til de unge, som kommer i Nuif dagligt. Uden dem ville det aldrig været blevet til noget. Man har vel en drøm, og Nuif hjælper de unge med at få opfyldt deres drømme. Vi siger tak for denne gang, og ser frem til næste festival.

Artikler fra musikfestivalen Inuusuk bliver leveret i et samarbejde mellem Napa og Sermitsiaq.AG.

Gå ind på Nuifs Facebook-side og se alle billeder og videoer fra Inuusuk Festival.

Se billeder under artiklen

Powered by Labrador CMS