politi
Se billeder: Legetøjsriffel udløste alarm
Skudepisode viste sig ikke at være alvorlig
Skud med en legetøjsriffel fra en lejlighed i den første blok på Timerlia i Qernertunnguit i Nuuk udløste onsdag aften ved 21-tiden en større politiaktion med indsatsgruppe og politiafspærringer.
Vagtcentralen i Nuuk modtog tidligere på aftenen klokken 19.20 anmeldelse om, at en mand havde skudt flere gange mod jorden formentlig med en riffel fra en lejlighed i blokkene på Timerlia.
Politiet foretog de nødvendige forholdsregler med afspærringer i området under hensyn til egen sikkerhed og befolkningens sikkerhed.
SermitsiaqAg var på pletten med fotograf da episoden fandt sted
Omkring klokken 22 lykkedes det politiet at etablere kontakt til beboeren i den omhandlende lejlighed, hvor det blev klarlagt, at der ikke var tale om en ægte riffel.
Politiet oplyser, at der var tale om en legetøjsriffel, der ligner en rigtig riffel.
Der var ingen tilskadekomne i forbindelse med hændelsen, og klokken 22.30 blev afspærringerne ophævet.