Narsaq
Se billeder: Julebagning for de ældre på Inuili
Igen i år havde levnedsmiddelskolens elever inviteret nogle af Narsaqs ældste beboere til julekagebagning med efterfølgende spisning, hvilket skabte stor glæde hos byens seniorer
Lige som tidligere år, var nogle af byens ældre indbyggere fredag formiddag inviteret til julekagebagning i levnedsmiddelskolens bageri, med efterfølgende spisning i restauranten.
Skolens elever havde i forvejen været nede på alderdomshjemmet for at spørge beboerne om de havde lyst til arrangementet, og ti af de ældre takkede ja tak til tilbudet.
Julebagning
I bageriet var der stopfyldt med deltagerne og deres støttepersoner, og ikke mindst skolens elever der nærmest løb rundt, for at hjælpe gæsterne.
Ud over julekager, blev der også lavet en stor portion julekonfekt.
Efter julekagebagningen, som bestod af småkager og konfekt, havde eleverne dækket op i skolens julepyntede restauran, hvor menuen bestod af grønlandsk lam med brune grønlandske kartofler.
Dessert og kaffe
Efter middagen var der budding til dessert, med efterfølgende kaffe.
Til sidst kom eleverne med poser indeholdende de ældres julekager, som havde været i bageovnen under spisningen.
Alderdomshjemsbeboerne gav bagefter udtryk for at det havde været meget spændende, og en rigtig rigtig god dag.
Og skolens elever der stod for arrangementet, havde det mindst lige så sjovt.
Se billeder under denne tekst