Annonce
Scooter-fører efterlod påkørt kvinde
Politiet i Qaqortoq efterlyser vidner til et færdselsuheld, hvor en kvinde blev kørt ned af en scooter, og hvor føreren blot fortsatte uden at standse.
Episoden skete i fodgængerfeltet ved RockHouse på Vatikanbakken onsdag den 26. juni kl. 15.15, oplyser politiet.
Annonce
Scooteren beskrives som:
Hvid med mørke striber på frontskærmen samt på siden af førersædet. Føreren var påført en styrthjelm, der dækkede hele hovedet.
Føreren beskrives som:
Mand mellem 20 og 30 år, ca 170 cm høj, spinkel af bygning, iført sort jakke og cowboybukser.
- Personer, der har været vidner til uheldet eller har kendskab til føreren af scooteren bedes rette henvendelse til politiet i Qaqortoq på telefon 701122, lyder opfordringen fra fungerende vicepolitiinspektør Johan Davidsen i en pressemeddelelse.