Savnet: Mand stadig efterlyst af Qaqortoq Politi
Den 31-årige Jens Anguteeraq Benjaminsen, som sidst er set den 12. november i Narsaq i Sydgrønland er stadig efterlyst af Qaqortoq Politi. En tidligere efterlysning er ikke ført til noget.
Qaqortoq Politi efterlyser fortsat den 31-årige Jens Anguteeraq Benjaminsen, som sidst er blevet set den 12. november i Narsaq i Sydgrønland.
Han blev i slutningen af november efterlyst af politiet.
Og selvom, der har været henvendelser fra borgere om manden, har der ikke været information, der kunne lede til, at manden blev fundet, oplyser Grønlands Politi.
Jens Anguteeraq Benjaminsen beskrives som:
- Grønlandsk mand, 31 år, 170-175 cm høj og almindelig til muskuløs af bygning
- Sort, mellemlangt og kraftigt hår, brune øjne, muligvis kort overskæg og et ar i højre side af panden
Eftersøgt flere steder
Qaqortoq Politi opfordrer borgerne i særligt Narsaq, Nanortalik og Alluitsup-Paa til aktivt at kigge efter Jens Angutinnguaq Benjaminsen.
- Vi opfordrer folk til at lede efter Jens Anguteeraq Benjaminsen, og kigge efter ham i for eksempel skure eller tomme huse, hvor man kan forestille sig, at han kan opholde sig, udtaler Qaqortoq Politi i en pressemeddelelse.
Qaqortoq Politi har blandt andet været i kontakt med den efterlystes familie, venner og bekendte og ledt efter ham alle de steder, hvor der kunne være en formodning om, at han kunne opholde sig.
- Vi er bekymrede for Jens Anguteeraq Benjaminsens velbefindende, blandt andet af den
grund at, han den 12. november, hvor han sidst er blevet set i Narsaq, har givet udtryk for,
at han var deprimeret, lyder det fra Qaqortoq Politi.
Qaqortoq Politi vil gerne i kontakt med folk, som inden for de sidste 14 dage har set Jens
Anguteeraq Benjaminsen, eller har kendskab til, hvor han opholder sig eller kan opholde
sig. Qaqortoq Politi kan kontaktes på tlf.nr. 701122.