Savner svar om aluminiumsprojekt
Kommunalbestyrelsesmedlem vil have debat om de sundhedsmæssige konsekvenser.

Hvad betyder et aluminiumsværk, når det gælder sundheden for borgerne? Det spørgsmål vil kommunalbestyrelsesmedlem i Nuup Kommunea, Karen M. Lynge, Demokraterne, have belyst.
Hun rejser spørgsmålet efter et borgermøde tirsdag den 8. januar om aluminiumsprojektet. Borgermøderne bliver i denne tid afholdt i Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut, da værket ventes placeret i een af de tre kommuner.
– Jeg har som alle andre været begejstret over, at der er udsigt til, at der kommer en stor arbejdsplads, som kan give en masse skatteindtægter. Men lige nu er der for meget fokus på den økonomiske gevinst. Jeg savner viden om konsekvenserne, når det gælder sundheden for borgerne og miljøet, hvis værket bliver en realitet, påpeger Karen M. Lynge.
Hun er medlem af kommunens udvalg for Teknik og Miljø og har i den forbindelse besøgt et aluminiumsværk i Norge som et led i arbejdet med at se på konsekvenserne, hvis et værk kommer til Grønland.
Karen M. Lynge peger i den forbindelse på, at hun ikke er tilfreds med de svar, som den amerikanske aluminiumsgigant Alcoa kunne give på borgermødet om netop disse forhold.
Læs Sermitsiaq....