Satellitbilleder bruges som kort på isen

NASA og GEUS har brugt højopløselige satellitbilleder til at føre glaciolog Niels Reehs teori om vandret iskerneboring ud i livet på et stort område af Indlandsisen.

Niels Reeh samler prøver af overfladeis ved Paakitsoq i 1994. Foto: Henrik Højmark Thomsen.
Offentliggjort

I ti år, mellem 1985 og 1995, rejste Niels Reeh, glaciolog ved De Nationale Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), rundt langs hele randen af den grønlandske Indlandsis.

Han forsøgte at forstå, hvordan isens farvemønstre, der var synlige på Indlandsisens overflade, var relateret til dens alder.

Forskeren Niels Reeh

Niels Reeh arbejdede ved Grønlands Geologiske Undersøgelser (GGU) og GEUS i forskellige stillinger over flere årtier. Han døde i maj 2009. Ideen om vandret iskerneboring er en af hans mange hypoteser, som fortsat udforskes med nyudviklede instrumenter og metoder. Dette studie byggede på udstrakt in situ-prøvetagning, som Reeh foretog for to årtier siden med hjælp fra mange GEUS-kolleger.

Problemet dengang var, at det var meget svært at kortlægge individuelle islag over store områder med datidens skrå luftfotos taget fra helikoptervinduer.

Det har ny teknologi nu lavet om på. I et studie i Journal of Glaciology har en medarbejder på NASA Goddard Space Flight Center i samarbejde med GEUS-forskere brugt højopløselige satellitbilleder til at føre Reehs teori ud i livet på et stort område af Indlandsisen.

Niels Reehs teori gik ud på at mønstrene i de islag, der stod blottede i det snefrie område, hvor der sker smeltning og fordampning, ville gøre det muligt at datere individuelle islag.

Nyt studie gør teorien virkelig

I det nye studie har forskerne brugt billeder fra ESA Sentinel-2A og DigitalGlobe WorldView til at kortlægge sammenhængende islag på tværs af Nordgrønland, i et område som udgør cirka 20 procent af den samlede isfrie rand.

De vandrette sekvenser i islagenes farver bliver synlige på de højopløselige satellitbilleder, og de passer med støvkoncentrationerne målt ved NorthGRIPs dybe iskerneboring. Satellitbillederne viser det snefrie ablationsområde i nærheden af Warming Land, Nordgrønland, som indeholder den ældste eksponerede is. Illustration: Joseph MacGregor, NASA Goddard Space Flight Center

Farvevariationerne fortæller historien

Satellitbilledernes høje opløsning gør, at det er muligt at skelne mindre farvevariationer i islagene. Disse farvevariationer spænder fra mørkeblå til lysebrune og afhænger primært af den koncentration af støv, der var i atmosfæren, da isen faldt som sne. Skiftende lyse og mørke lag viser de forskellige varme og kolde perioder.

- Den til stadighed større tilgængelighed af højopløselige satellitbilleder har revolutioneret vores evne til at skelne mellem og kortlægge meget fine detaljer i Indlandsisens stratigrafi. Detaljer, man kun kan se med det blotte øje fra lavtflyvende fly, forklarer forsker Joseph MacGregor fra NASA Goddard Space Flight Center.

Islagene, der er blevet kortlagt af projektet, er blevet et helt ’vejkort’ for vandret iskerneboring i Nordgrønland.

Mest bemærkelsesværdigt viser kortet, at den ældste eksponerede is i Nordgrønland – som vurderes at være op mod 55.000 år gammel – med stor sandsynlighed ligger inden for to kilometerlange områder langs randen af Warming Land på 81ºN.

Denne nye information forbedrer drastisk muligheden for at hente store mængder værdifuld is, der stammer helt tilbage fra istiden, fra Grønland.

Powered by Labrador CMS