Satellit viser afsmeltning i Arktis
Satellitovervågning viser, hvor mange kubikmeter den samlede arktiske iskappe er skrumpet med siden 2003. Det er dårligt nyt for det hårdt pressede arktiske dyreliv
Et hold internationale forskere har kigget på billeder af det arktiske ishav, som ESA's satellitter har taget siden 2003. Satellitbillederne illustrerer, hvordan isdækket er blevet mindre og mindre år for år.
Det skriver videnskab.dk.
Isdækket var 36 procent mindre i efterårsperioden i 2012 i forhold til efteråret 2003. I samme periode er isdækket svundet med 13 procent i vinterperioden. Satellitbillederne viser et konstant krympende isdækket arktisk areal for alle sæsoner, men i særdeleshed i sommerperioden.
Det skrumpende isdække har stor betydning for de dyr, der lever i Arktis, hvis leve-, yngle- og jagtområder svinder ind.
Du kan se en en lille video her, der viser billeder fra satelliten.
En del af forskerteamet kiggede på issvindet for perioden 2010-2012 ud fra billeder fra ESA's CryoSat-2-satellit. Deres model af, hvor meget is der er forsvundet, kan ses i video-linket ovenfor.