Sarfaq Ittuk på værft

Det uheldsramte kystpassagerskib kan langt om længe se frem til at blive repareret

Sarfaq Ittuk på Nuuk værft. Foto: Benny Kokholm
Offentliggjort

Arctic Umiaq Lines kystpassagerskib Sarfaq Ittuk er nu blevet trukket på land i Nuuk - og dermed kan skibet blive repareret på Nuuk Værft efter de seneste ugers to uheld i Qaqortoq og Nuuk.

Ifølge Sermitsiaq.AGs oplysninger tog det i går tirsdag seks timer at trække skibet på land.

Læs "Sarfaq Ittuk er dækket ind efter uheld"

Læs "Sarfaq Ittuk er ude en måned"

Sarfaq Ittuk har skader på ror og rorstamme, som nu skal udbedres, men roret blev allerede afmonteret, mens skibet lå til kaj.

Arctic Umiaq Line har tidligere oplyst, at samtlige planlagte rejser med Sarfaq Ittuk frem til 20. november er aflyst på grund af uheldene, men derefter er skibet - hvis alt går vel - igen klar til at stikke til søs.

Læs "To uheld svækker Sarfaq Ittuk"

Powered by Labrador CMS