Sara Olsvig: Den mest ustabile løsning

Inuit Ataqatigiit overvejer at stille et mistillidsvotum

Offentliggjort

Reaktionen fra IA-formand Sara Olsvig er skarp efter Demokraternes udmelding tidligere i dag. Demokraterne har forklaret, at de ikke stoler tilstrækkelig meget på Siumut til at indgå i en koalition. Til gengæld er partiet parat til at danne parlamentarisk grundlag for en Siumut-ledet mindretalsregering.

- Dette er den mest ustabile løsning, man kan forestille sig, siger Sara Olsvig.

Demokraterne begrunder deres skridt med, at de ikke anser Siumut for at være en stabil koalitionspartner, da den interne splittelse i partiet er for stor.

- Demokraternes udmelding er modsætningsfyldt. For den nuværende situation er endnu mere ustabil end en koalition.

Demokraterne har tilbudt, at partiet ikke vil stemme for et mistillidsvotum rettet mod Kim Kielsen. Det løfte kan hurtigt blive sat på prøve.

- Vi holder nu gruppemøde, og så vil vi drøfte om vi skal stille et mistillidsvotum, siger Sara Olsvig (IA).

- Vi mener dog samtidigt, at et valg skal være sidste udvej, så derfor overvejer vi det inden vi tager dette skridt.

Powered by Labrador CMS