Samarbejdspartiet: Danmark må bidrage mere til udviklingen
Det nye parti vil modernisere Rigsfællesskabet, og her må Danmark bidrage endnu mere for landets udvikling. Det mener Samarbejdspartiets kandidat til Inatsisartut-valget, Looqi Sigurdsen
- Samarbejdspartiet ønsker mere end at bevare fællesskabet, vi ønsker mere ligeværdig samarbejde mellem Grønland og Danmark.
Det siger Samarbejdspartiets kandidat til Inatsisartut-valget, Looqi Sigurdsen, i en valgoplæg, der vil have Danmark til at bidrage endnu mere for Grønlands udvikling.
- Et moderniseret Rigsfællesskab skal sikre at vores land bliver taget i betragtning i udenrigspolitiske anliggender, og det er hvad det ligeværdige samarbejde kommer blandt andet til at betyde for vores land, at Kalaallit Nunaat sidder ved med bordet i alle sammenhænge, fremhæver Looqi Sigurdsen.
Tættere samarbejde i Rigsfællesskabet vil løfte flere ting i samfundet, siger han.
- Ikke blot med til at løfte de grønlandske uddannelser, men også vores sundhedsvæsen, socialområdet hvor en større indsats indenfor børn og unge er nået et kritisk punkt, samt handicapområdet som kræver et løft, påpeger Looqi Sigurdsen.
- Danmark må bidrage mere til udviklingen af Kalaallit Nunaat. Udviklingen af vort land er en bekostningsfuld sag, da det er væsentligt mere omkostningsfuldt pr. indbygger end det gør i Danmark. Hver for sig er vi tre små nationer, men sammen er vi en arktisk stormagt. En geopolitisk indflydelse vil nemlig ikke komme af sig selv, da dette kræver mere samarbejde mellem begge parter, lyder det fra kandidaten til Inatsisartut-valget, Looqi Sigurdsen.