Sager om sædelighedsforbrydelser hober sig op

På den årlige besøgsrejse til politistationerne i Nordgrønland kan repræsentanter fra Politimesterembedet konstatere, at betjentene i en række tilfælde er for lang tid om at behandle sædelighedssager.

Det fremgår af TV2’s kriminalmagasin Station 2.

Rundt i Grønland
I tre programmer følger magasinet politiets arbejde i Grønland. Og et tv-hold har således været i både Nuuk, Aasiaat, Ilulissat, Qasigiannguit, Uummannaq og Upernavik for at lave optagelser.

Sagerne drejer sig for eksempel om voldtægt og seksuelle overgreb mod børn.

Lange afstande
- Der kan være mange grunde til, at en sagsbehandling trækker ud her i Grønland. Men det ændrer ikke på, at vi skal være bedre til at få sædelighedssager hurtigere for retten, siger senioranklager Liselotte Bøhm fra Grønlands Politi til Station 2.

Skal afhøres
Hun peger på, at vejret, naturen og de lange afstande gør det svært at komme ud til bygder, for at afhøre parterne i sagerne.

Er væk
- Og når det så lykkes at komme derud, oplever vi ofte, at personen ikke er til stede, så betjentene må tage tilbage med uforrettet sag, forklarer hun.

Hvis situationen gentager sig næste gang, så skrider tiden for alvor. Samtidig kommer der hele tiden nye sager ind, som også skal behandles. Men det skal ikke være nogen undskyldning for, at sagsbehandlingstiden skrider.

Flere uafsluttede sager
- På turen i år var fokus bevidst lagt på sædelighedssager, og der blev fundet en del eksempler på uafsluttede sager, der havde taget alt for lang tid. Selv når man tager højde for de særlige grønlandske forhold. Det skal vi simpelthen blive bedre til, siger Liselotte Bøhm.

I tv-udsendelsen kommer det for eksempel frem, at sagsbehandlingen ikke fungerer optimalt i Qasigiannguit. Det er en station med blot en enkelt politimand ansat.

Der var ikke noget flow i sagsbehandlingen, og anmeldelser og journaler var noteret på løse papirer og blokke. En ny betjent er nu ved at få ryddet op i bunkerne.

Læs også: Politiet efterlyser stærkere indsats mod selvmord