Sag om Paris-aftale tager ny drejning: Udvalg stiller ændringsforslag

Det er nu lidt over to år siden, at Naalakkersuisut-formand Múte B. Egede (IA) på FN's COP26-klimatopmøde i Glasgow erklærede, at Grønland ville tilslutte sig klimaaftalen fra Paris.

Siden gik der politik i sagen, da IA skiftede koalitionspartneren Naleraq ud med Siumut. Siumut har hele vejen igennem været skeptisk overfor tiltrædelse til Parisaftalen, da partiet frygter, at aftalen i fremtiden kan begrænse den industrielle udvikling i Grønland.

En bekymring som Naalakkersuisut dog har afvist med flere analyser under godkendelsesprocessen i Inatsisartut. Efter en omfattende behandling har Frednings- og Miljøudvalget nu afgivet betænkning om sagen.

Formulering om territorialt forbehold pilles ud

Og sagen tager endnu en drejning, fordi udvalget kommer med en ny indstilling til Inatsisartut - et såkaldt ændringsforslag.

Oprindeliget lyder Naalakkersuisuts forslag, at Inatsisartut skal pålægge Naalakkersuisut at meddele den danske regering, at "Grønlands territoriale forbehold for Parisaftalen skal ophæves og meddeles De Forenedes Nationers Klimakonvention, UNFCCC."

Men et flertal i udvalget foreslår, at formuleringen om ophævelse af det territoriale forbehold pilles ud, så ændringsforslaget lyder, at "Naalakkersuisut pålægges at meddele, at Grønland vil tiltræde Parisaftalen til United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC)."

Divergerende advokatvurderinger

Udvalget kommer med sit ændringsforslag med baggrund i en nyere advokatvurdering fra Advokat Ole Spiermann.

I betænkningen skriver udvalget, at der er væsentlige forskelle i to advokatvurderinger af hhv. Poul Schmith og Ole Spiermann om, hvilke vilkår der gælder for Grønland at tiltræde Parisaftalen.

Kort fortalt læner udvalget sig op ad Spiermanns vurdering, som er, at Grønland har hjemtaget klimaområdet, og derfor ikke nødvendigvis skal inddrage Danmark i Grønlands ønske om tiltrædelse til Parisaftalen. Udvalget skriver blandt andet:

Skal i højere grad handle som en stat

- Udvalgets holdning er, at de internationale forpligtelsers afvikling skal balanceres, herunder at man ikke kan komme uden om, at Grønland selvstændigt afvikler de overtagne klimaansvarsområder. På denne baggrund, regner udvalget med, at FN vil handle efter Naalakkersuisuts anmodning, da udvalget også fremhæver, at Grønlands vej til selvstændighed betyder, at man i højere grad skal handle som en stat.

Det er i skrivende stund uvist, hvordan Naalakkersuisut vil reagere på ændringsforslaget. Sagen skal ifølge planen behandles af Inatsisartut tirsdag.