Ny forskning
Særligt én dyreart skræmte myggene væk
En art af myg afskyr lugten af kylling, viser ny forskning. Denne viden kan måske bruges til at fremstille bedre afskrækningsmidler
Den svenske forsker Rickard Ignell har gjort en opdagelse, som nok vil glæde mangen en myggehader i vores land: Myg kan ikke lide den lugt som kyllinger afgiver.
Det skriver websitet Quartz.
Forskeren opdagede dette ved at analysere blodet fra 1.172 indsamlede myg i et landbrugsområde.
Før de blev fanget ind, havde myggene suget blod fra mange forskellige dyr, men blot en enkelt havde valgt at stikke snablen i en kylling.
Lokkede myggene til
Dette ledte Rickard Ignell til at undersøge forholdet mellem myg og kyllinger nærmere.
Efter den første observation satte statsforskeren fra Sveriges Landbrugsuniversitet gang i et forsøg, hvor flere tusind familier i en etiopisk by blev udstyret med små myggefælder plantet med forskellige dyrelugte.
Læs: Myg i Arktis får det lettere
Familierne skulle sove med disse duftfælder og se, om myggene var interesserede eller ej.
Her gentog mønsteret sig: Myggene af racen Anopheles Arabiensis, som er en malariamyg, afskyede fælderne med lugt af kylling.
Nyt myggemiddel?
Tilbage står stadig at undersøge, om det kun er denne art af myg som helst holder sig fra fjerkræ.
Hvis ikke, så har svenskeren måske gjort en opdagelse, som også kan gøre grønlandske somre mindre myggefulde.
Læs: Nuumiutter generes af kæmpemyggestik
Læs: Myg kan lugte din ånde langvejs fra