se billeder
#Sælfie-billeder hitter på nettet
Den danske skuespiller Iben Hjejle er blandt folk, som for tiden uploader et billede på de sociale medier for på den måde at vise sympati med de grønlandske fangere
I forbindelse med dagens høring på Christiansborg om grønlandsk sælfangst har Inuit Sila søsat en idé, hvor man opfordrer folk til at tage et ’sælfie’-billede for derefter at hash-tagge det ’#sælfie’ på Instagram, Facebook og Twitter.
Den danske skuespiller Iben Hjejle har fulgt opfordringen fra Inuit Sila med et billede og har skrevet:
’Hej! Jeg hedder Iben og billedet er det man kalder, et sælfie. Det er de færreste der er klar over det men navnet Iben, er oprindeligt grønlandsk og betyder "Hende der kunne være blevet en rimelig badass sælfangerske hvis hun var født på en andet sted og evt også tidspunkt...". Det passer ikke helt... Det er dét man kalder ønsketænkning; MEN JEG STØTTER FANGERNE!
Asannittumik inuulluaqqusillunga
#sælfie #puisifie #støtfangerne @inuitsila’
På inuitsila.org bliver der opfordret til, at man skriver under på ’Ja, EU’s diskriminerende lovgivning skal ændres’.