Sæler hjælper isforskere med farligt job

Polarforskere har taget et nyt middel i brug til at indsamle data under farlige omstændigheder: Sæler.

Siden 2010 har et internationalt forskerhold med deltagelse af danske Sebastian Mernild brugt et dusin ringsæler som videnskabelige assistenter i to grønlandske fjorde. Sælerne har fået påmonteret en sender, som via satellit forsyner forskerne med vigtige oplysninger om de fysiske processer bag indlandsisens afsmeltning.

Sælerne svømmer helt ind til de store gletsjerfronter ved Ilulissat og Helheim-gletsjeren i Østgrønland, to af indlandsisens største udløbsgletsjere.

Alene Ilulissat Isfjord tegner sig for omkring 10 procent af afsmeltningen fra Grønland i form af isbjerge og smeltevand - i perioden 2009-2014 svarede det til gennemsnitlig 71 kubikkilometer is årligt, eller 71 isterninger én kilometer på hver led.

- Vi vil gerne vide, hvad der sker i grænsefladen mellem det varmere havvand og den del af isen, der er under vand, men vi har det problem, at vi mennesker ikke kan komme ind under isen eller tæt på iskanten. Her er det umuligt og meget farligt for os at komme i båd, da isen brækker af i store isbjerge og skaber store bølger. Men sælerne gør arbejdet for os, fortæller ph.d. Sebastian Mernild, som til daglig forsker på Center for Videnskabelige studier i Valdivia i Chile.

Sælerne kommer ofte helt tæt på gletsjerkanten, fordi smeltevandet trækker store mængder næringsstoffer med sig, der spises af krebsdyr og fisk, som igen er føde for sælerne.

Ny måde at tænke videnskab på
Når sælerne dykker, måler udstyret temperatur, saltholdighed, vanddybde og position. Og når dyrene stikker hovedet op over vandoverfladen for at trække luft, sender apparatet automatisk de indsamlede data videre til forskernes computere via satellit.

Sælerne fanges forsigtigt med net i forsommeren. De lider ingen overlast, og forskerne har fået tilladelse af de relevante grønlandske myndigheder, forsikrer Mernild. Så får dyrene limet en sensor på ryggen - så højt oppe i nakken, at apparatet er oven vande efter dykningen og kan sende data til forskerne, som straks kan se, hvor sælen er.

Senderen bliver kun siddende, indtil sælerne skifter pels. Så falder sensoren af og falder til bunds.

- Brugen af sælerne er en helt ny måde at tænke videnskab på, når vi skal forstå, hvor meget masse indlandsisen mister. Vi vil ud fra relativt små midler få ekstremt nyttig og interessant viden fra sælerne om, hvad der sker netop foran isen, hvor havvandet kommer ind for at smelte isen nedefra, siger Sebastian Mernild.

Vigtig viden
Data om mødet mellem varmt havvand og kold is er vigtige for at mindske usikkerheden om fremtidige klimascenarier, tilføjer han.

Foruden Sebastian Mernild kommer forskerne bag samarbejdet fra New York University, samme universitets afdeling i Abu Dhabi og fra Grønlands Naturinstitut i Nuuk.

De har netop præsenteret deres arbejde på en verdenskongres i Wien for geofysikere. Desuden publicerer de snart en artikel om deres sælstøttede studier i tidsskriftet Journal of Physical Oceanography, som udgives af USA's meteorologiske institut.