Sæl på flaske

Godthaab Bryghus fejrer festlighederne omkring nationaldagen og indførelse af selvstyre med en ganske særlig "tillykkeøl"; Bâja Pilluarit tager forskud på begivenhederne med lanceringen i dag, onsdag den 20. maj.

Sælen er i sig selv et af de fornemste symboler på grønlandsk tradition, kultur og historie. Valget af sælen er i dette tilfælde samtidig en klar markering imod EU´s sælsomme sælforbud.
Offentliggjort

Godthaab Bryghus fejrer selvstyret med sin helt egen sæl-øl Bâja Pilluarit.

Den er brygget med inspiration fra historiske opskrifter på traditionelt festøl. Den vigtigste ingrediens er dog stadig det kalkfri og naturrene grønlandske vand, der gør denne øl til noget helt specielt.

Bâja Pilluarit er udviklet af og brygget på Godthaab Bryghus i Nuuk. Den serveres friskbrygget på førende værtshuse og restauranter i Nuuk frem til nationaldagen, men forinden forventes Bâja Pilluarit - takket være et tæt samarbejde med Nuuk Imeq og Pilersuisoq - også at kunne nydes i mange byer, på flaske.

Logoet til den nye Bâja Pilluarit er ganske symbolsk udarbejdet med en sæl. I dette tilfælde en ringsæl, også kendt som en netside.

Powered by Labrador CMS