Sådan ser Grønland ud i 2025

Formanden for naalakkersuisut Kuupik Kleist præsenterer sin vision for Grønland i 2025

Formand for naalakkersuisut Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit: - Det private erhvervsliv driver udviklingen i 2025. Arkivfoto: Sermitsiaq.AG
Offentliggjort

Formanden for naalakkersuisut Kuupik Kleist præsenterer torsdag den 20. september sin plan for, hvordan naalakkersuisut vil opfylde sin vision for Grønland i 2025.

Sådan ser Grønland ud i 2025, hvis det er op til det nuværende naalakkersuisut:

- De første 16 år med selvstyre har været fulde af udfordringer.

- Den globale økonomi og den lokale befolkningsudvikling har givet gjort det nødvendigt at gennemføre forandringer. Men sammenhold og vilje til at gribe mulighederne, har sammen med en lang række balancerede forandringer gjort, at vi har klaret os godt.

- Det private erhvervsliv driver udviklingen, og en mindre offentlig sektor er garant for høj velfærd og effektiv borgerservice.

- Der er få, der er uden for arbejdsmarkedet, og fattigdomsproblemerne er markant mindre end tidligere.

I 2025 vokser vores børn op i et samfund, hvor de alle har muligheder for at leve det liv de ønsker".

Læs i øvrigt denne uges Sermitsiaq om, hvordan formanden for naalakkersuisut Kuupik Kleist forestiller sig det fremtidige Grønland i en samtale med statsminister Helle Thorning-Schmidt og færøernes lagmand Kaj Leo Holm Johannesen.

Du kan købe avisen her:

Powered by Labrador CMS