Annonce
Sådan kan en særskilt kirkeskat se ud
Inatsisartut-medlem Bjørk Lange Olsen (D) har stillet spørgsmål, om ikke der bør indføres en særskilt kirkeskat, da han finder det forkert, at borgere er tvunget til at betale til en bestemt trosretning. Selvstyret har lavet et overslag, der med en række forbehold viser, hvordan en kirkeskat kunne se ud.
Er det rimeligt at alle, der betaler skat i Grønland er med til at finansiere Kalaallit Nunaanni Ilagiit (Kirken i Grønland), eller vil det være bedre at indføre en særskilt kirkeskat, som kun betales af kirkens medlemmer?
Annonce
Det spørgsmål har medlem af Inatsisartut Bjørk Lange Olsen (D) stillet Naalakkersuisut.
Politikeren fremhæver i sit spørgsmål, at "det virker forkert, at alle borgere bliver tvunget til at betale til en bestemt trosretning. Dog er det vigtigt samtidig at anerkende Kalaallit Nunaanni Ilagiits historiske og kulturelle betydning for befolkningen."
Departement for finanser har bidraget med nogle fakta besvarelse af politikerens spørgsmål og blandt andet beregnet størrelsen på en mulig kirkeskat, der teoretisk vil kunne dække driften af kirken.
Cirka 55 mio. kr. til driften
Departementet understreger, at indkomstskatter i dag ikke er øremærket til bestemte formål, herunder driften af folkekirken eller andre institutioner. Det understreges også, at der ikke er planer om at indføre en kirkeskat og det i så tilfælde vil kræve en politisk beslutning.
- Det vil således være en væsentlig ændring af den måde, vi normalt administrer indkomstskatterne på, at indføre en kirkeskat, skriver Departement for Finanserog Skatter i svaret.
Departementet oplyser, at i 2022 var udgiften til folekirken på 55, 1 mio. kr., samt at primo 2023 var der syv procent af borgerne, som ikke var medlem af den grønlandske folkekirke.
Ville kræve cirka 0,51 procent
- Såfremt det antages, at alle medlemmer af den grønlandske folkekirke betalte en kirkeskat vil det hermed svare til en særskilt kirkeskat på 0,51 % for at dække en årlig driftsudgift på ca. 55, 1 mio. kr.
- Denne procentsats ligger dog i den lave ende, idet der hermed ikke er taget højde for ekstra administrationsudgifter til håndtering og opkrævning af kirkeskat samt til de udgifter til bl.a. større renovering og nyanlæg, som i dag afholdes via særskilte anlægsbevillinger over finansloven, står der i svaret.
Naalakkersuisoq for kirke, Aqqaluaq B. Egede (IA), kommer i sit svar til Bjørk Lange Olsen ikke med et konkret politisk svar på, i forhold til om der bør indføres kirkeskat.
Ordning overholder Grundloven
Naalakkersuisoq fremhæver i forhold til den nuværende ordning, at den ligger inden for Grundlovens rammer og ikke strider mod § 68 om religionsfrihed.
Aqqaluaq B. Egede understreger desuden, at folkekirken varetager en række opgaver af ikke-religiøs karakter for Selvstyret og kommunerne såsom civilregistreringen og begravelsesvæsenet:
- Såfremt det er forslagsstillerens hensigt at sikre tro og religion som et privat anliggende ved at indføre kirkeskat, vil denne sikring også kræve en omplacering af de administrative opgaver, som på nuværende tidspunkt varetages af Kalaallit Nunaanni llagiit, skriver naalakkersuisoq Aqqaluaq B. Egede.
Spørgsmålet om kirkeskat har tidligere været bragt op tilbage i 2019. Dengang var det Demokraatits Randi Vestergaard Evaldsen, der foreslog indførelse af en kirkeskat. Dengang sparkede Naalakkersuisut forslaget til hjørne med henvisning til, at spørgsmålet kunne tages op i forbindelse med en eventuel skattereform.