Du kender det sikkert godt. Enten fra dig selv eller fra andre.

En lille uro i kroppen, lidt våde håndflader eller andre små signaler inden flyveturen i forbindelse med ferien.

Helt normalt
Alt dette er normalt.

Vi mennesker er ikke skabt til at flyve. Det er vores hjerner og sanser heller ikke. Og det kan give størstedelen af os en del udfordringer, når vi ved, at vi skal om bord i et fly eller helikopter, og når vi mærker flyets eller helikopterens bevægelser og turbulens.

Vores hjerne kan ikke forstå bevægelserne i forbindelse med flyveturen, og tolker det vi sanser på turen som noget ukendt.

Alarmsignal
Det ukendte vækker et alarmsignal i den del af vores hjerne, der bliver kaldt amygdala. Amygdalas vigtigste opgave er at tjekke omgivelserne for at finde ud af, om der er fare på færde.

Hvis Amygdala tror, der er fare på færde, udsender den stoffer i blodet, som vi mærker som angst. Det er vores alarmsignal. Og signalet kan vise sig som mere eller mindre angst forud for flyveturen.

Alarmsignalet er urgammelt og har til formål hurtigt at skærpe vores sanser og blive forberedt på at kæmpe eller flygte i tilfælde af fare.

Assistance
Det er heldigvis ikke alle, der mærker angst, når de flyver. Men næsten alle oplever en lettere forhøjet spændningstilstand som forberedelse på det ukendte.

Generer tilstanden dig, kan det være en god ide at gøre noget ved det hos en psykolog.

Psykologen kan assistere med konkret at forberede dig på at flyve - så meget af det ukendte for dine sanser bliver kendt for dig. Det vil gøre din oplevelse af flyvningen meget bedre.

Professionel hjælp
Cand.psych. og flyvepsykolog Jakob Haxholdt har arbejdet mange år med flyveangst, stress, depression, krise, parforholdsproblemer og fobisk angst.

Han har selv været pilot i det tidligere Maersk Air og er ekspert i kombinationen af det psykiske og flyvemæssige, når det gælder de udfordringer, vi står overfor i forbindelse med flyveturen.

- Der er mange råd vi kan give folk, når vi skal flyve. Men vi skal være opmærksom på at disse råd ikke er virksomme, hvis man har mere end almindeligt forhøjet alarmberedeskab, det vil sige sige angst for flyvning, forklarer Jakob Haxholdt.

13 råd
Han kommer med disse råd, der kan virke beroligende inden flyveturen.

  • Opsøg information - er der noget du ikke forstår, så spørg, eller undersøg det i litteratur eller på nettet. Viden fremmer tryghed. Det giver dog ikke mening at tjekke vejret forud for turen. Det er piloternes opgave, og almindelige mennesker får ikke brugbar viden, der mindsker angst, af at læse meteorologiske data. Undgå også at se tv-programmer om flyvning. De kan netop trigge vores alarmsignal.
  • Rejs i bekvemt og løstsiddende tøj - slips og høje hæle kan du passende gemme, til du kommer frem.
  • Vær i god tid i lufthavnen - stress øger muligheden for angst.
  • Undgå alkohol før og under rejsen - alkohol dehydrerer, og angsten bliver værre af den.
  • Undgå piller - selvmedicinering og flyvning er en rigtig dårlig cocktail. Har du brug for beroligende piller, så rådfør dig med en læge først.
  • Du kan bede om at sidde der, hvor der er mindst bevægelse i flyet. Det er så langt fremme i flyet som muligt. Her er bevægelserne fra turbulens mindst. I propelfly støjer det dog mest oppe foran.
  • Fortæl personalet både i lufthavnen og i flyet, at du er bange for at flyve. De har set det mange gange før og vil gerne støtte og hjælpe.
  • De lyde, du ikke ved hvad er, skal helt sikkert være der. Du tænker på dem under flyveturen, fordi du er angst. Det er derfor, dine sanser er skærpede, og du lytter efter noget, der kan være farligt. Men det er ikke farligt!
  • Forsøg at beskæftige dig med noget, mens du er om bord på flyet. Læs for eksempel en bog, tegn, lyt til dejlig musik, skriv ting ned, som du vil gøre, når du når frem. Bliv tålmodigt ved selvom du tænker, at du ikke kan koncentrere dig. Du kan lytte til musik både før og under flyvningen. Brug dog ikke mobiltelefon og rådfør dig med kabinepersonalet, hvis du er i tvivl. I nogle selskaber tillader man ikke musik under start og landing.
  • Brug eventuelt afslapningsteknikker, når du mener, at du er ved at blive angst, for eksempel langsom og dyb vejrtrækning.
  • Kig på kabinepersonalet. Ser de rolige ud, er alt som det skal være. Hvis de er urolige, har de bare en ’dårlig dag’ som os andre. Alt er stadig som det skal være.
  • Vær åben om din flyveangst - lad være med at lukke dig inde i dig selv.
  • Brug ørepropper for at dæmpe lyde. Det dæmper angsten.

God tid
Psykolog Jakob Haxholdt tilføjer, at rådene kan føles svære at udføre, når man først er i en tilstand af flyskræk/flyveangst. Derfor er det en god idé at prøve at gøre så meget som muligt, mens man kan - og inden begyndende symptomer på flyveangst. Når symptomerne først er der, er det svært at tænke klart.

Du kan læse mere på www.flyvepsykologen.gl

Læs også: Kursus mod flyskræk