Grønlands nationaldag
Sådan fejres nationaldagen i Nuuk
Igen i år har Kommuneqarfik Sermersooq lavet et fuldt program for Nationaldagen på søndag
Grønlands nationaldag fejres på søndag, den 21. juni.
Klokken 8.00 foregår den traditionelle kanonsalutering i Kolonihavnen i Nuuk og tale ved borgmester Asii Chemnitz Narup.
Eftermiddagsprogrammet i år er arrangeret i samarbejde med Katuaq. Det byder i år på blandt andet sælfangsts-konkurrence og musik med for eksempel Ida Heinrich, Nuuk Musikskole og byorkester og The På-hængsmotors. Der vil også være opvisning i kajak, Inuit Games og Agility for hunde, skriver Kommuneqarfik Sermersooq i en pressemeddelelse.
- Vi har forsøgt at lave et program, der vil give hele familien gode oplevelser på nationaldagen og give os alle sammen noget at mødes om, siger Kommuneqarfik Sermersooqs borgmester Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.
Det hele sker på to scener i Kolonihavnen mellem klokken 13.00 og 17.00. Hvis vejret bliver dårligt, bliver hele arrangementet flyttet til Godthåbhallen.