overblik

Sådan er vinterfangstperioder for rensdyr og moskusokser

Se, hvornår du kan gå på jagt efter rensdyr og moskusokser

Offentliggjort

Naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug Finn Karlsen fra Siumut oplyser følgende fangstbetingelser for rensdyr og moskusokser for fangstsæsonen 2014 og vinteren 2015.

Rensdyr

  • Det betyder, at erhvervsfangst samt fritids- og betalingsjagt starter 1. august. Fritidsjagten stopper 30. september midnat, mens erhvervsfangsten prioriteres og fortsætter til og med 15. oktober. Betalingsjagt fortsætter i de fleste regioner også til og med 15. oktober. Grønlands Naturinstitut Pinngortitaleriffik anbefaler fortsat ingen erhvervsfangst og fritidsjagt af rensdyr om vinteren.

Moskusokser

  • Forvaltningsområde Maniitsoq: Jagtområde 2 sydøst for Kangerlussuaq lukkes for erhvervsfangst og fritidsjagt af moskusokser og dette tiltag vil fremover blive revurderet hvert år. Erhvervsfangst af moskusokser om vinteren 2015 starter i Jagtområde 1 og 3 den 10. januar og forløber til og med 10. marts, mens der i samme periode er mulighed for fritidsjagt på moskusokser om vinteren i Jagtområde 1. Trofæjagt i Jagtområde 1, 2 og 3 fortsætter for 2014 og 2015 vinter uændret.
  • Bestandene i Avanersuaq og Ittoqqortoormiit: Eventuelle ændringer og kvotesat vinterfangst i en afgrænset periode og i et afgrænset område kan diskuteres i samråd med de relevante kommuner og fangerforeningerne.
  • Ivittuut-bestanden: Der fortsættes med selektiv fangst for at undgå problemet med skævskydning mellem hanner og hunner. Dette betyder, at der på hver licens står, hvilket køn og alder licensen giver ret til at skyde.

Læs mere om kvoter på naalakkersuisut.gl

Powered by Labrador CMS