Sådan bliver du knoglemarvsdonor

Sermitsiaq.AG har i længere tid fulgt kræftramte 22-årige Nini Tessing fra Qaqortoq tæt. Og som vi skrev tidligere på ugen, er lægerne på Rigshospitalet i København gået i gang med at søge efter en knoglemarvsdonor til hende, da hun for fjerde gang har fået konstateret leukæmi (blodkræft).

Lægerne søger særligt efter en vævstype på en person, der er af grønlandsk-dansk afstamning. Hvis en donor ikke findes i tide, frygter mor Sara Tessing det allerværste, og hun har derfor en indtrængende appel særligt til de dansk-grønlandske borgere om at blive knoglemarvsdonor.

Nu har det grønlandske sundhedsvæsen haft mulighed for at svare på redaktionens henvendelse om, hvad folk her i landet helt konkret skal gøre, hvis man ønsker at blive knoglemarvsdonor.

Læs "Spinkelt håb for fund af donor"

Læs "Nini søger desperat en knoglemarvsdonor"

- For at blive knoglemarvsdonor skal du være fyldt 18 år og være helt rask. Du skal være indstillet på at lade dig registrere i det internationale knoglemarvsdonorregister, og du skal være parat til at rejse til Rigshospitalet for at afgive knoglemarv, oplyser fungerende styrelseschef Anders Læsøe, Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse.

Han har sendt disse ord om, hvordan man bliver knoglemarvsdonor:

’Hvis du vil melde dig som knoglemarvsdonor, skal du først og fremmest melde dig som bloddonor. Baggrunden for dette er, at knoglemarvsdonorer skal være sygdomsfri for, at knoglemarven kan bruges. Bloddonorkorpset bliver løbende analyseret for blandt andet HIV og hepatitis.

Kun muligt i fem byer
Der stilles krav til, hvor lang tid der må gå fra man tager blodprøven fra donoren, til den skal være fremme til analyse på Rigshospitalet. Det betyder, at det kun er borgere i Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut, Nuuk og Qaqortoq, hvor der er blodbank, der kan melde sig som knoglemarvsdonorer.

Hvis du vælger at melde dig som knoglemarvsdonor, bliver du tilmeldt registeret hos Rigshospitalet, som er en del af det internationale knoglemarvsregister: Bone Marrow Donors Worldwide (www.bmdw.org). Registeret har i dag cirka 21 millioner knoglemarvsdonorer registreret, og det er fra denne organisation, at grønlandske patienter modtager knoglemarv, når de har behov for det.

Vævstyper skalmatche
Som knoglemarvsdonor vil din knoglemarv potentielt kunne blive brugt i hele verden. Det betyder, at hvis din vævstype matcher med behovene hos en patient i for eksemep Italien, så vil du blive indkaldt til Rigshospitalet, hvor din knoglemarv vil blive udtaget og efterfølgende sendt til Italien. Sundhedsvæsenet formoder, at der i hvert årti vil blive brug for et meget lille antal grønlandske knoglemarvsdonorer’.

- Hvis man vil være knoglemarvsdonor, er det vigtigt på forhånd at sætte sig ind i, hvad det indebærer, siger Anders Læsøe, der fortæller, at sundhedsvæsenet oplever en stigende interesse for at melde sig som knoglemarvsdonor.

Han henviser til disse links:

• givblod.dk
• bloddonor.dk
• rigshospitalet.dk
• cancer.dk
• bmdw.org

Læs her Sermitsiaq.AG's artikler om Nini Tessing