Så meget falder brændstofpriserne i dag
KNI A/S – Polaroil er nu blevet i stand til at sænke brændstofpriserne med 30 øre pr. liter
På grund af et fald i verdensmarkedspriser på råolien, der har varet de seneste to måneder, sænker KNI A/S – Polaroil fra i dag onsdag brændstofpriserne med 30 øre pr. liter.
- I perioden maj-juni har der været et fald med cirka 20 procent i snit. I samme periode har der dog været en markant stigning i dollarkursen. Men et sammenfald af at KNI har en beholdning af sikrede valuta, og at KNI har tegnet oliesikringer for resten af 2012, er vi således blevet i stand til at sænke priserne med 30 øre pr. liter, forklarer energidirektør Peter Grønvold Samuelsen fra KNI A/S – Polaroil.
Læs også "Brændstofpriserne stiger igen"
- Til trods for reguleringen af brændstofpriserne her i Grønland er danske priser fortsat højere, selvom de renses for moms, CO2 og energiafgifter, påpeger Peter Grønvold Samuelsen.
Seneste prisregulering fandt sted pr. 1. maj i år, da forbrugerpriserne blev forhøjet med 58 øre pr. liter.
Se tabel ved at vælge billede nummer to under billedet øverst i artiklen, hvor det blandt andet fremgår, at den gennemsnitlige benzinliterpris i Danmark er 13,16 kroner ifølge EOF, som er brancheorganisationen i Danmark.
Den benzin, som Polaroil importerer til Grønland, har oktan 95.