Så bliver vi mindet om det igen: Chok-tal for levealder

Hvorfor er der så stor forskel i Rigsfællesskabet? Færøerne og Danmark topper liste over levealder. Grønland ligger i den tunge ende. Men planen om at blive verdens mest aktive land kan ændre på det.

Grønland har en samlet ambition om at blive verdens mest fysisk aktive land. Håbet er, at det kan være med til at hæve levealderen.
Offentliggjort

Færøerne minder på mange måder om Grønland: Befolkningstallet er cirka det samme. Den dominerende hovedindtægt kommer fra fiskeri, og op gennem historien har både Grønland og Færøerne kæmpet med slemme epidemier, sult, kulde og forsyningsproblemer.

FAKTA

Kan man bliver 150 år?

Man siger, at der er to ting, mennesket ikke kan undgå: At betale skat – og dø! Men hvor gamle kan vi egentlig blive i fremtiden? Er der en øvre grænse for levealderen på eksempelvis 150 år eller måske 200?

Ifølge befolkningseksperternes fremskrivninger vil mange af de børn, som fødes i dag, blive over 100 år. Verdens hidtil ældste menneske blev 122 år. Hun var fransk.

Ifølge faglitteraturen er det sandsynligt, at fremtidens mennesker kan blive op til 150 år, og der er som sådan ikke en øvre grænse. Levealderen afhænger selvfølgelig af held, herunder genetik, men også af livstil. Risiko-momenter er især rygning, manglende motion, alkoholmisbrug, overvægt og stress. Ryger man 15 cigaretter om dagen, risikerer man at miste 10 år.

Det skriver avisen AG.

På ét punkt er der dog en kæmpestor forskel på de to lande: Det handler om levealderen.

Færingerne bliver langt ældre.

- Med en gennemsnitlig, forventet levetid på 84 år, ligger Færøerne på tredjepladsen ud af verdens 190 lande, rapporterer Færøernes Statistiske Kontor, der refererer til en detaljeret FN-oversigt.

På listen er Grønland nummer 125.

- Den forventede levealder i Grønland er på 71 år, skriver statistik-kontoret.

Med andre ord: færingen kan regne med at leve 13 år længere end grønlænderen.

De andre nordiske lande er også højt på listen. Nabolandet Island og Norge er på en delt 5. plads med 83 år, og Danmark kommer ind lidt længere nede med 81 år – altså skal en dansker forvente at leve 10 år mere end en herboende.

Læs hele artiklen i denne uges udgave af AG, som du kan få adgang til her.

Powered by Labrador CMS