efter angreb

S: Naaja Nathanielsen er en træt skødehund

Politisk ordfører for Siumut, Karl Kristian Kruse, giver Inuit Ataqatigiits Naaja Nathanielsen svar på tiltale

- Kritik for kritikkens skyld er ikke vejen frem. Vi har rakt vores hænder ud, men den mest uimodtagelige for de rakte hænder er faktisk Naaja Nathanielsen selv, lyder det fra Siumuts politiske ordfører, Karl Kristian Kruse
Offentliggjort

- Naaja Nathanielsens påstand om, at Siumuts medlemmer af Inatsisartut skulle være skødehunde for Naalakkersuisut er helt ved siden af og er en underlig udmelding.

Sådan fastslår politisk ordfører for Siumut, Karl Kristian Kruse.

Det sker efter massiv kritik fra medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit Naaja Nathanielsen, som torsdag i et debatindlæg blandt andet skrev: ’Koalitionens medlemmer i Inatsisartut lader hånt om det styrkeforhold, der burde være mellem Naalakkersuisut og Inatsisartut. Inatsisartut er reduceret til Naalakkersuisuts skødehund. Oppositionens ønsker om at indhente oplysninger, mødes med organisationer og afholde udvalgsmøder bliver ignoreret. Det er trættende, og det giver demokratiet vanskelige kår’.

Læs: IA: Inatsisartut reduceret til Naalakkersuisuts skødehund

IA var selv nikkedukker for Naalakkersuisut
- Jeg er ikke i tvivl om, at borgerne kan se, at Siumuts Inatsisartut-medlemmer ikke holder sig tilbage for at kritisere Naalakkersuisut, når det er nødvendigt, samtidig med at medlemmerne giver Naalakkersuisut opgaver for samfundets ve og vel, forklarer Karl Kristian Kruse, der mener, at Naaja Nathanielsen 'er en træt skødehund'.

- Det ville klæde Naaja Nathanielsen, hvis hun kunne se, hvor dyrt det blev for samfundet, da de (Inuit Ataqatigiit, red.) sad med magten. De var jo i bogstaveliste forstand nikkedukker for Naalakkersuisut med det resultat, at de tabte magten på gulvet.

- Kritik for kritikkens skyld er ikke vejen frem. Vi har rakt vores hænder ud, men den mest uimodtagelige for de rakte hænder er faktisk Naaja Nathanielsen selv, lyder det fra Siumuts politiske ordfører, der fremhæver disse forhold, da Inuit Ataqatigiit sad ved regeringsmagten i perioden 2009-2013:

  • Før de overtog magten, lukkede Inuit Ataqatigiit Siumut fuldstændigt ude.
  • Næsten alle forslag, som Siumut indstillede til udvalgsbehandling, blev pure afvist.
  • Der blev lagt 'ørepropper' for gode beslutningsforslag fra Siumut.
Powered by Labrador CMS