S-kandidat: Én procent af skatten til udvikling af yderdistrikterne
Én procent af landskatten skal bruges til udvikling af bygder og yderdistrikterne, foreslår Jens Kristian Therkelsen (S) i et valgoplæg
- Udviklingen i bygderne og i yderdistrikterne er ikke godt nok i de seneste år. Mange planer bliver ikke til virkelighed, derfor må der gøres der noget nyt for at vende udviklingen.
Det skriver Jens Kristian Therkelsen fra Siumut i et valgoplæg til Inatsisartut-valget.
Dermed foreslår han, at én procent af landskassen skal benyttes til udvikling i disse steder.
352 millioner kroner gennem fire år
- Vi betaler ti procent til landskassen, og jeg er blevet oplyst, at den ene procent er 88 millioner kroner værd. Jeg foreslår, at der skal bruges 88 millioner kroner hvert år til udvikling af bygderne og yderdistrikterne, hvilket vil være i alt 352 millioner kroner i fire år, fremhæver Jens Kristian Therkelsen.
Ifølge ham vil det så betyde, at der vil være mere lighed i udviklingen af landet.
- Udviklingen er stillestående, og nu må der ske handling bag de flotte ord. Vi kan ikke blive ved med at vente. Sådan som det ser ud nu, er det de stærkeste kommuner, der er godt gang i udviklingen, derimod har de kommuner med flere bygder har store udfordringer. Min forventning er, at kommunerne fortsætter deres udvikling selv, lyder det fra Jens Kristian Therkelsen.
Jens Kristian Therkelsen kommer fra bygden Ikerasak ved Uummannaq, og han er formand for bygdernes landsforening, Kanunupe.