S-kandidat: Der skal være plads til grønlandske eksaminationer

Det mest naturlige ønske i Grønland er, at den samlede befolkning skal have lige muligheder – uanset sprog.

Sådan formulerer S-kandidat til kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Semrersooq, Inga-Dora G. Markussen sin mening om sprogdebatten.

Sprogdebatten er endnu engang blusset op igen her i valgkampen. Blandt andet har Siumut et mål om, at alle skal kunne tale grønlandsk i selvstyreejede virksomheder om fire år, mens Naleraq ønsker at klarlægge, hvem en grønlænder er.

Inkluderende uddannelsessystem

Inga-Dora G. Markussen forklarer overfor Sermitsiaq.AG, at sprogdebattens kerne er at skabe muligheder for den del af befolkningen, der er grønlandsksproget. En betænkning fra 2003 viser, at 30 procent af befolkningen er grønlandsksproget.

- De 30 procent bliver marginaliseret i samfundet, da det at tage en uddannelse forudsætter, at man som minimum kan dansk, siger Inga-Dora G. Markussen.

- Vi skal fjerne forhindringerne i uddannelsessystemet og bane vej for, at den befolkningsgruppe også får mulighed for at færdiggøre en uddannelse. Derfor synes jeg, vi skal arbejde for at gøre alle eksaminer grønlandske, når det er påkrævet, siger hun.

Hun forklarer, at det ene ikke udelukker det andet, og at et uddannelsessystem, der omfavner det grønlandske sprog ikke lukker andre befolkningsgrupper ude.

- Der er allerede muligheder for resten af befolkningen der i nogen eller mere grad kan dansk. Vi skal blot skabe plads for den gruppe, der er god til grønlandsk, siger hun.

Danske bøger – grønlandsk undervisning

S-kandidaten forklarer, at der ikke er intentioner om at oversætte de danske lærebøger, men at debatten går ud på at eleverne bør kunne vælge på hvilket sprog, de vil eksamineres i.

Hun fortæller, undervisningen allerede foregår på grønlandsk på baggrund af danske lærebøger i erhvervsuddannelserne.

- Vi skal blot give de unge en mulighed for at eksaminere på eget sprog. Uddannelsessystemet bør indrettes, så sprogbarrieren ved eksaminer fjernes, lyder det.

Inga-Dora G. Markussen refererer til Island og Færøerne, og påpeger, at de to øer har formået at løfte samfundets uddannelsesniveau ved at omlægge systemet til både eget sprog og fremmedsprog.