S: Arbejdsløsheden fra slem til værre
- Den nuværende koalition mopper de fattige, mener Ole Aggo Markussen fra Siumut
- Man kan narre og bedrage befolkningen et langt stykke hen ad vejen. At gøre befolkningen frygtsomme er metoden, som man forsøger at give som løsning af de problemer landet står i. I stedet for at tale befolkningen op og give løsninger for, hvordan der kan gives rammer for en økonomi, der er i reel vækst, arbejdes der i ramme alvor med løsninger, som enhver politisk ansvarlig må vide ikke er tilstrækkeligt. Enhver befolkning bør have en grænse for, hvor meget den vil finde sig, og i Grønland må grænsen ærligt talt ved at være nået.
Det skriver Ole Aggo Markussen, Inatsisartut-kandidat for Siumut, i en pressemeddelelse.
Han mener, det lyder hult, når Naalakkersuisut taler om en 'ansvarlig økonomisk politik' og en 'finanslov i balance', alt imens store dele af befolkningen ikke har noget som helst overskud eller balance.
Arbejdsløshed og lånte fjer
- For mig at se skal befolkningen have et menneskeligt overskud, før vi som samfund kan genere et reelt økonomisk overskud. I den nuværende koalitionsregeringstid er der nået fire konkrete mål, som er af betydning. I perioden 2009 til i dag er der mindst sket en fordobling af arbejdsløsheden fra omkring 2.000 i 2009 til nuværende over 4.000. Præcis som alle de sultne børn, som IA gik til valg på sidste gang, men som så åbenbart nu er forsvundet, selv om man må formode, at antallet af sultne børn er mere en tredoblet på samme tid, siger Ole Aggo Markussen.
Arbejdsløshedsstatistikken, siger Ole Aggo Markussen, bliver gevaldigt pynte med lånte fjer, hvor mange af de unge arbejdsløse blev henvist til jobtræning og kom under uddannelsesstøttesystemet.
- Vupti var de 'væk' fra statistikkerne, lyder det fra Siumut-politikeren.
- Der må en langt større realisme til for at gøre noget reelt ved ungdomsarbejdsløsheden og guide disse personer til et værdigt liv inden for uddannelsessystemet. Der er derfor et behov for reelle investeringer i indsatser, og med forløb der er markant længere for, at personer, der ofte i forvejen har det svært, kan komme godt videre ud i uddannelse og livet. Så lad os være realister og hjælpe vores enorme restgruppe godt på vej. Et anstændigt samfund kan ikke være andet bekendt.