Ryggraden i det grønlandske samfund

Bent Olsvig Jensen, Kandidat for Demokraterne

Op til hvert valg, så hører man ude i bygderne, at Hans Enoksen appelerer til sine kernevælgere og refererer til dem som "ryggraden i det grønlandske samfund". En tung byrde at have hvilende på sine skuldre......bygdebefolkningen, altså.

Det der sker er, at Siumut nu har besluttet, at Grønland skal have sin selvstændighed i 2016. Oprindeligt var det vist 2008, men så så Hans E. i kaldenderen og fandt ud af, at det nok ikke kom til at holde stik, så først udsatte han det til 2012 og nu altså 2016.

Hvis man skal rose Hans Enoksen for noget, så er det da, at han før eller siden rammer rigtigt.

Men hvis nogen konstant udsætter ryggraden af det grønlandske samfund for pres, så er det Hans E., der med disse evindelige forhastede målsætninger kaster det grønlandske samfund ud i det ene ambitiøse selvstændighedsprojekt efter det andet. På en eller anden forunderlig vis, så undgår det fuldstændigt Hans E.'s opmærksomhed, at disse projekter medfører, at nogen må betale en pris og de "nogen" der betaler den højeste pris, er samtidig dem, han synger den samme sang for valg efter valg, nemlig bygdeboerne.

1. Ophævelsen af énsprissystemet

2. Indførelsen af det énstrengede trafiksystem

3. Påførslen af politisk motiverede ambitioner overpå Pilersuisoq med deraf følgende millionunderskud i hidtil usete proportioner.

Lad os tage det fra toppen.

1. Fragten er blevet dyrere, maden er blevet dyrere, el og vand er blevet dyrere. De allermest basale livsfornødenheder er blevet dyrere for yderdistrikterne.

2. I Uummannaq, Upernavik og Qaanaaq er der nu kun Air Greenland til at servicere borgerne. Billetterne er over årene blevet billigere, men for en gennemsnitsfamilie i yderdistrikterne er de stadigvæk udenfor rækkevidde. Konsekvensen er, at befolkningen nu, mere end nogensinde, føler sig isoleret og stavnsbundet. En anden konsekvens er, at der hvert år sker ulykker, fordi befolkningen ikke ser andre muligheder, hvis de skal rejse over længere afstande, end at rejse i små og ofte nedslidte og dårligt udstyrede joller. En anden konsekvens er, at da antallet af flysæder til hhv. Qaanaaq, Upernavik og Uummannaq allerede er for få, så sætter dette initiativ alvorlige begrænsninger for udviklingen af turismen i omtalte områder.

3. Ud over de prisstigninger der er kommet på dagligvarerne i butikkerne ifm. ophævelsen af énsprissystemet, så påstår Hans E., at det gigantiske underskud ikke vil betyde prisstigninger på dagligvarerne og det vil heller ikke betyde lukninger af butikkerne eller afskedigelser af personale - og nej, Hjemmestyret vil heller ikke betale underskudet. Forklaringen er simpel: Der er mindst ét eller flere af hans udsagn, der ikke er sande. Det kan godt være, at penge er et abstrakt begreb i Hans E.'s verden. Men han er dog gammel handelsforvalter og burde vide, at intet kommer af intet. Et underskud betaler ikke sig selv. Noget Hans Enoksen IKKE har fortalt er, hvor pengene SÅ skal komme fra.

Nu sker der pludselig det, at Hans Enoksen holder ferie i sin hjembygd, hvor han til sin store skræk og advarsel opdager, at et rugbrød og franskbrød koster 50,- kr.

I bedste Bay-Watch-stil kommer Hans E. ind på scenen og beroliger, at han har opdaget ulykken. (ikke et ord om, at dette er blevet råbt ud i alle medier igen og igen). Denne vil blive rettet med det samme. Ingen vil komme til at skulle betale for ændringerne. (igen et underligt abstrakt forhold til begrebet "penge")

Mit spørgsmål er så: Hvorfor kommer han netop nu med den åbenbaring? Siden ophævelsen af énsprissystemet har jeg da set mindst 3 udsendelser i KNR, hvor Hans E. sidder ude i sin bygd. Hvorfor er det først nu, at han opdager, hvilken ulyksaligheder han har påført sine kernevælgere? Hvorfor kommer disse udtalelser om en redningsplan lige op til et kommunalvalg? Hvorfor kom de ikke for 1 år siden? hvorfor venter han ikke til efter kommunalvalget? Årsagen er simpel med grum: Jens B. Frederiksen har nemlig ret i sin artikel, når han beskriver, hvorledes Hans E. nedbryder sine vælgere og resten af befolkningen, for senere at stå som redningsmanden og landets fader, således at Siumut tager sig godt ud, lige op til et valg. For den hårdt trængte bygdebefolkning, der dog stadigvæk har brug for en forklaring og støtte i enhver form har Hans E. det gamle trick: "I er ryggraden i det grønlandske samfund. Det er jer det hele handler om. Vi må stå sammen om jer. Vi må stå sammen. Stem på mine partisoldater, så ordner vi det hele igen.".

Det paradoksale er, at siumut og atassut længe har levet højt på fordommen om, at det er demokraterne der er truslen. "Det er demokraterne, der vil lukke bygderne". Jamen kære Hans E. og Finn K. Hvis bygdebefolkningen har jer, som sine bedste venner, så har de ikke brug for nogen fjender. Hvis nogen kommer til at betyde lukning af bygder, så er det jer. Især Hans E. der med sit ambitiøse selvstændighedsprojekt forcerer en proces frem, der hver gang rammer de hårdest udsatte hårdest, nemlig bygdebefolkningen.

Det næste bygdebefolkningen vil opleve er, at man nu vil privatisere Nukissiorfiit. Nukissiorfiit skal laves om til et aktieselskab, der skal drives på kommerciel basis. Demokraterne er principielt for sådanne initiativer, men i dette tilfælde må vi sige, at nok er nok. Yderdistrikterne og bygdebefolkningen kan ikke klare endnu ét af Hans E. forcerede projekter. Tidspunktet er ganske enkelt ikke aktuelt. Yderdistrikterne sidder i forvejen med små og nedslidte vandledninger og el-værker. Hvis Nukissiorfiit nu laves om til et aktieselskab, så vil det betyde yderligere prisstigninger for yderdistrikterne og især bygdebefolkningen.

Ligeledes lader fiskeribekendtgørelsen vente på sig. Som det sidste nye begynder landsstyret nu at tale om, at landingspligten efter hellefisk måske skal slækkes en smule. For fiskerne i Upernavik betyder det, at de kan se frem til, at der vil blive åbnet for større skibe samt indhandlingsskibe, altså både godt og skidt, men værst af alt er, at man med denne "mindre ændring" radikalt ændrer forudsætningerne for alle de landanlæg, der er i Upernavik-distriktet. Dermed risikere mange af bygderne i Upernavik at komme til at stå uden fisk til deres fabrikker og dermed mister de vigtige arbejdspladser. Motivet for at slække på kravene til landingspligten kan vi indtil videre kun gisne om, men mon ikke de forestående rekrutteringsproblemer ifm. Alcoa også har spillet ind. Flyt arbejdskraften fra fiskeindustrien til mineindustrien. Prisen er beskeden; vi lukker et par bygder i Upernavik.

Kære vælgere, alle har ret til at være herre i eget hus. Således også Grønland og det grønlandske folk. Processen mod selvstændighed er sat i gang, men nogen har gjort det til sit livs mål. Noget der skal nåes for enhver pris inden man går på pension eller bliver væltet.

Demokraterne mener, at processen skal foregå i et tempo, hvor alle kan følge med og føle sig trygge. Dette er ikke tilfældet nu.

Derfor bør du stemme på demokraterne d. 8. april, for vi vil arbejde for, at det grønlandske samfund er for alle.

Stem på mig.