Nuuk
Røveri mod værtshus
Politi efterlyser vidner
Tirsdag den 20. september klokken 16.34 modtog politiet i Nuuk en anmeldelse om, at der lige var sket et røveri i Pub Nuan i restaurant Nasiffik, Iggiaanut i Nuussuaq.
Læs: Ekspedienter såret med kniv under røveri mod supermarked
Signalement
Mistænkt blev beskrevet som:
- Mand
- Cirka175-180 centimeter høj
- Halvdelen af ansigtet var dækket med en mørk halsedisse/bandana, og vedkommende bar mørkebrune solbriller.
- Han bar sorte handsker.
- Han var iført en mørk hættetrøje, trukket over hovedet, indenunder en tynd lysegrå jakke, mørkegrå øverst og på ærmerne, og med neongrøn kant imellem den lyse- og mørkegrå farve.
- Som særlige kendetegn havde jakken et billede af et tigerhoved på ryggen og på venstre side af skulderen, som er Arctic Cats logo og foran på jakken stod der'Arctic Cat' over brystet.
- Mistænkte bar sorte joggingbukser med tre striber i gul, grøn og blå farve, på begge ben på ydersiden.
- Han medbragte en lille plasticpose i hvid, sort, gul og rød med skriften 'Super', svarende til poser fra Kamik-butikkerne.
- Han var iført hvide træningssko.
Læs: Brugseni sikrer sig mod røvere
Truede med kniv
Det er til politiet oplyst, at den mistænkte var gået ind på værtshuset, hvor han ved at true med en kniv havde taget et p.t. ukendt beløb fra kassen, som han tog med i den medbragte pose, oplyser politiassistent Britta Davidsen fra Nuuk Politi.
Kontakt politiet
Politiet skal anmode om, at borgere, der har oplysninger om den mistænktes identitet eller om røveriet i øvrigt retter henvendelse til Nuuk politi på 701448.
Se billeder fra gerningsstedet i bunden af denne artikel