seksuelle overgreb
Ros for behandling af mennesker med traumer efter overgreb
Rejseholdet for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb burde være et forbillede for andre lande, mener landsforingen Spor.
Spørgsmålet om seksuelle overgreb har de senere år fyldt en del i den offentlige debat i Grønland.
Og det er godt, fordi det er med til at forhindre nye overgreb, lyder det fra den danske forening Spor for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb.
- Tavsheden danner grobunden for at seksuelle overgreb mod børn kan finde sted – ofte i årevis - uden at blive opdaget. For hvis det blev sagt, ville det blive stoppet, sagde formand for Spor, Helle Borrowman ved åbningen af udstillingen 'Revner i Sjælen' på Nordatlantens Brygge i København.
LÆS: I dag græder jeg ikke længere over mig selv, men jeg græder over de børn, der lige nu befinder sig i dette mareridt
Flere anmeldelser er et godt tegn
Helle Borrowman fremhævede på flere punkter indsatsen i Grønland, når det gælder seksuelle overgreb.
- Et synligt resultat er, at antallet af anmeldelser af seksuelle overgreb mod børn i Grønland i 2016 er fordoblet i forhold til 2015, sagde hun.
Politimester Bjørn Tegner Bay udtalte tidligerer til KNR, at han ser det øgede antal af anmeldelser som et resultat af, at tabuet omkring seksuelle overgreb er ved at bllive brudt.
- Den vurdering er jeg helt enig i, siger Helle Borrowman til Sermitsiaq.AG.
LÆS: Stærke billeder om seksuelle overgreb
Rejseholdet burde findes i andre lande
Helle Borrowman roser derudover indsats overfor voksne med senfølger efter overgreb. Som det eneste land i Norden har Grønland lavet et rejsehold, det tager rundt i landet.
- Jeg mener, at der også er behov for et sådant rejsehold andre steder, for eksempel i Danmark, siger Helle Borrowman.
En af styrkerne ved rejseholdet er ifølge Spor-formanden, at det forbereder lokalsamfundet på de kommer.
- Det betyder, at rejseholdet bliver budt velkommen, når de kommer.
Derudover inddrager rejseholdet hele lokalsamfundet, således at der bliver holdt oplæg for pårørende, fagpersoner og omgivelserne i det hele taget.
- Netop dette er så vidt jeg ved, helt enestående, siger Helle Borrowman.
På den måde får omgivelserne en viden om, at følgerne af et overgreb blandt andet kan være, at man kan have svært ved at fastholde et arbejde eller har et problem med forældrerollen.
LÆS: Kunsten reddede Gukki Nukas liv
- Mennesker, der har været udsat for et overgreb, vil efterfølgende blive mødt med forståelse.
Flere søger hjælp
Samtidig er Helle Borrowman også sikker på, at rejseholdet betyder, at der er mennesker, der søger hjælp, som ellers ikke ville gøre det.
- Der er ingen tvivl om, at det gør det lettere at bede om hjælp.
Den hjælp kan gøre det muligt for de mennesker, der har traumer efter et overgreb, at bryde ud de destruktive adfærdsmønstre, som de kan være fanget i.
- Det gavner både den enkelt og det gavner samfundet.
- Det kan nemlig forebygge overgreb i næste generation, siger formanden for Spor, Helle Borrowman.