Tsunami-ofre

Røde Kors mødt af sultne familier

Flere af de evakuerede familier fra Nuugaatsiaq og Illorsuit sultede, derfor har Røde Kors lavet en særligindsats.

Jón Birgisson har set en udvikling blandt de evakuerede siden han først kom til Uummannaq for tre uger siden. De er blevet mere fattede, hvor han først så dem fulde af desperation og sorg.
Offentliggjort

Der er stor opbakning til Grønlands Røde Kors fra forskellige lande, og for tiden er der både en islandsk og en dansk Røde Kors medarbejder sammen med nogle frivillige i Uummannaq.

Island hjælper med

Formålet var – og er stadig – at finde ud af, hvor Røde Kors kan hjælpe til i forhold til hjælpen fra Qaasuitsup Kommunia og Selvstyret, som de samarbejder tæt med.

Røde Kors’ director of Disaster Services på Island, Jón Birgisson, blev sendt til Grønland for tre uger siden af Røde Kors, hvor han sammen med sin grønlandske kollega, projektkoordinator Sebastian OK Koefoed, med det samme stillede et servicecenter op, hvor de fik snakket med hver eneste evakuerede familie for at finde ud af, hvad behovet fra de ramte præcist var, og hvad de troede, de ville få brug for i fremtiden.

- Min opgave var også at prioritere. Nogle ting var mere vigtige at få først end andre. Der var faktisk mange familier, der var sultne. Så det var vores første prioritet, siger Jón Birgisson.

Læs også: Tsunami-ramte: Vi vil hjem til Illorsuit

På den baggrund er Røde Kors begyndt at uddele et beløb en gang om ugen til familierne.

Skattefrit beløb

- Det er ikke meget, men det er til mad og hygiejneprodukter. Det var faktisk Departementet for Finanser og Skatter, der gjorde os opmærksomme på, at hvis beløbet var for højt, så skulle der betales skat af pengene, forklarer Jón Birgisson om baggrunden for beløbet, der bliver sat efter antallet af famliemedlemmer.

Powered by Labrador CMS