Røde Kors-formand stopper øjeblikkeligt
Malene Lynge stopper øjeblikkeligt som formand for Røde Kors i Grønland, meddeler hun.

Meget mod hendes vilje og bestyrelsen for Røde Kors’ lokalafdeling i Nuuk har Malene Lynge måttet afgive formandsstolen i den velgørende organisation.
Hun begrunder det på følgende måde i en pressemeddelelse:
Vedtægtsændring
- Dette sker på baggrund af de vedtægtsændringer som blev vedtaget på repræsentantskabsmødet den 21. oktober i år, som betyder at jeg ikke længere kan være medlem af Kalaallit Røde Korsiat, da jeg er bosat i Danmark, skriver Malene Lynge.
Hun uddyber på følgende måde:
- Det er ikke i min ånd at jeg, ikke mindst imod Nuuk bestyrelsens ønske, forlader organisationen i utide. Jeg kan dog ikke se mig selv fortsætte i et virke, der strider imod den øverste ledelses beslutning.
Orlov fra kommunalpolitik
Malene Lynge, der blandt andet er valgt ind i kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq for partiet IA, søgte i foråret om orlov fra kommunalpolitik med udgangen af august og to år frem.
Det skyldtes, at hun havde valgt at efteruddanne sig inden for strategisk kommunation i København.