forskning

Rødalger danner korallignende rev i Grønland

Som den første forsker har Helle Jørgensbye samlet og kortlagt viden om de steder i Grønland, hvor rødalger har dannet korallignende rev. Revene kan vise sig at være vigtige levesteder for torsk under deres opvækst.

Koralrev ved Grønland er for første gang blevet kortlagt
Søpindsvin rasper af rødalgerne. Derfor kan viden om rødalgeforekomster i Grønland i fremtiden måske bruges til kommerciel fangst på søpindsvin.
Rødalgerne vokser blot med én millimeter om året.
Rødalger fra Botaniske Museum under Statens Naturhistoriske Museum har gjort det muligt for ph.d.-studerende for første gang at kortlægge forekomsten af rødalger i Grønland Helle Jørgensbye
Rødalger fra Botaniske Museum under Statens Naturhistoriske Museum har gjort det muligt for ph.d.-studerende Helle Jørgensbye for første gang at kortlægge forekomsten af rødalger i Grønland Helle Jørgensbye Jonas Thormar Jonas ThormarKoralrev ved Grønland er for første gang blevet kortlagt Jonas ThormarSøpindsvin rasper af rødalgerne. Derfor kan viden om rødalgeforekomster i Grønland i fremtiden måske bruges til kommerciel fangst på søpindsvin. Jonas ThormarRødalgerne vokser blot med én millimeter om året. Jonas ThormarRødalger fra Botaniske Museum under Statens Naturhistoriske Museum har gjort det muligt for ph.d.-studerende Helle Jørgensbye for første gang at kortlægge forekomsten af rødalger i Grønland Helle Jørgensbye Jonas Thormar Jonas ThormarKoralrev ved Grønland er for første gang blevet kortlagt Jonas ThormarSøpindsvin rasper af rødalgerne. Derfor kan viden om rødalgeforekomster i Grønland i fremtiden måske bruges til kommerciel fangst på søpindsvin. Jonas ThormarRødalgerne vokser blot med én millimeter om året. Jonas Thormar
Offentliggjort

De grønlandske fiskere kender dem godt - korallignede vækster, der sætter sig fast i deres net, når de fisker efter torsk, stenbidere eller laks.

I virkeligheden er der tale om fritvoksende kalkrødalger, som vokser i en slags korallignende rev. Men hvor koraller er dyr, så er de koralline rødalger en plante.

Men selv om revenes tilstedeværelse i Grønland har været kendt længe, så er der ikke nogen, der har forsøgt at kortlægge dem, før nu.

Ph.d.-studerende på DTU Aqua Helle Jørgensbye har sammen med Jochen Halfar fra Toronto University foretaget den første kortlægning af kalkrødalger i Grønland.

Vokser 1 mm om året
Kalkrødalgerev er kendt lige fra troperne til Arktis. Særlige lys- og strømforhold gør, at de vokser op i en revlignede formation.

Men det er ikke noget, der sker natten over. Rødalgen vokser blot med en enkelt millimeter om året. Det tager omkring 1000 år at danne en meter rev.

Helle Jørgensbye har identificeret 21 rødalge-rev i Grønland, som ligger på mellem 15 og 25 meter vand, men der er sandsynligvis flere, siger hun.

- Selv om rødalger i koralline formationer er forholdsvis sjældne, så må der være flere, siger hun.

Studiet har desuden flyttet den hidtil kendte dybde, som rødalger findes på i Grønland, fra 50 meter til 77 meter. Desuden har det for første gang beskrevet fund af kalkrødalger i Østgrønland.

Skyskrabere på havets bund
Rødalge-revenes betydning for fiskebestandene i Grønland er aldrig blevet studeret, men Helle Jørgensbye mener, at de kan have en stor betydning for opvæksten af torsk, som man også har påvist i Norge.

Fra studier andre steder i verden ved man, at rødalge-revene giver plads til en stor mangfoldighed af arter, som man også kender det fra koralrev.

- Revene er som højhuse. Der kan bo mange på lidt plads, siger hun.

- Vi ved allerede, at der lever mange dyr derinde, for eksempel muslingelarver, søpindsvin og krebsdyr. Jeg kunne godt tænke mig at se, hvad ungtorskene bruger revene til.

Også søpindsvin er meget glade for Grønlands rødalger. De spiser nemlig af dem. Grønland har allerede forsøgsfiskeri efter søpindsvin, der er en stor delikatesse i Asien.

Alger fra Freuchen
Kortlægningen af rev er ikke lavet ved at sejle rundt i Grønland med biologisk udstyr.

I stedet gik Helle Jørgensbye på jagt i arkiverne på Botanisk Museum ved Statens Naturhistoriske Museum. Her fandt hun nemlig koralline rødalger, som var indsamlet i Grønland helt tilbage fra 1870’erne, blandt andet af den kendte botaniker L. K. Rosenvinge.

LÆS: Koralrev dokumenteret - mon der er flere?

Men ingen havde tidligere sat fundene i system og kortlagt dem.

- Mange har stillet spørgsmål om rødalger i Grønland, men ingen har tidligere tænkt tanken at lede i de botaniske samlinger. Det er bare, fordi jeg har en krøllet tankegang, at jeg kom på den idé, siger Helle Jørgensbye.

En af rødalgerne på Statens Naturhistoriske Museum var sågar indsamlet af den kendte polarforsker Peter Freuchen.

- Da jeg stod med den i hånden, følte jeg virkelig historiens vingesus.

Fundene fra museet sammenholdt hun med ny forskning fra Nuup Kangerlua, foretaget af medforfatteren på artiklen, Jochen Halfar fra Toronto University.

Sårbare
Rødalgerne findes så langt nordpå som Upernavik. Det viser, at de kan klare sig med meget lidt lys. Til gengæld er revene sårbare over for trawl og fiskenet eller hvis det sted, de findes, bliver brugt som dumpningsområde, og de bliver dækket af mudder.

Artiklen er en forkortet udgave af en artikel fra DTU-Aqua.

Powered by Labrador CMS