Ringe håndtering af farligt affald kan krænke menneskerettigheder

I et notat konkluderer Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder, at utilstrækkelig håndtering af farligt affald kan medføre krænkelser af menneskerettighederne. Myndighederne har ansvar for at rette op.

Offentliggjort

To menneskerettighedsorganisationer råber vagt i gevær om affaldssituationen her i landet.

Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder skriver i en pressemeddelelse, at lossepladser (dumpe) og militæranlæg i Grønland indeholder farligt affald, som kan udgøre en alvorlig helbredsrisiko for befolkningen. Både nu og på længere sigt.

Myndighederne har ansvaret for at sikre en forsvarlig håndtering, så borgernes sundhed ikke lider skade, lyder det

Dumpe kontrolleres ikke

De to organisationer opsummerer, at Grønland har ansvar for at håndtere affald på landets lossepladser, men ingen lossepladser opbevarede i 2020 affald fuldt ud miljømæssigt forsvarligt.

- På over halvdelen af lossepladserne kontrolleres der ifølge Naalakkersuisut hverken for gasser, skadedyr eller forurenet regnvand, som kan skade drikkevandet, skriver de to menneskerettighedsorganisationer.

Organisationerne pointerer, at når to nye affaldsforbrændingsanlæg i Nuuk og Sisimiut står færdige i 2024, skal de forhindre, at ophobet affald bliver brændt af i det fri, og minimere ud-ledningen af gifte som dioxin, der truer befolkningens sundhed:

- Det er afgørende, at de nye lossepladser ikke udleder giftige kemikalier, og at de kan klassificeres som kontrollerede affaldsdepoter. Affald skal opbevares og håndteres på en måde, der ikke truer den grønlandske befolknings helbred eller skader vores omgivelser, udtaler Qivioq Løvstrøm, forkvinde for Grønlands Råd for Menneskerettigheder.

Ønsker plan for militært affald

Udover problemerne på dumpene kommer organisationerne også ind på militært affald, særligt i relation til Camp Century ønsker de en større grad af åbenhed:

- I 2018 aftalte Danmark og Grønland, at der skulle ryddes op efter anlæggene. Oprydning efter militærbasen Camp Century, der fik strøm fra en atomreaktor, indgik dog ikke i aftalen. Det er vanskeligt for offentligheden at opnå viden om, hvad planerne er for oprydningen efter militærbasen, skriver Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder.

Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder kommer med to anbefalinger på baggrund af deres notat:

  • at Naalakkersuisut i samarbejde med kommunerne etablerer lossepladser, der kan klassificeres som kontrollerede affaldsdepoter, og sikrer, at affald bliver opbevaret og håndteret, så der ikke udledes giftige kemikalier
  • at Grønland og Danmark giver offentligheden øget adgang til viden om planer for oprydning og sanering efter militæranlægget Camp Century
Powered by Labrador CMS