Rigsombudsmanden og biskoppen til nytårskur

Dronningen og prinsgemalen afholder for tiden den årlige nytårskur, hvor alle vigtige embedsfolk i rigsfællesskabet er inviteret

Regentparret, da kongefamilien torsdag tog imod de diplomatiske korps ved den traditionelle nytårskur på Christiansborg. Foto: Stine Bidstrup/Polfoto
Offentliggjort

Dronning Margrethe og prins Henriks nytårskur startede allerede nytårsdag, hvor dronningen, prinsgemalen, kronprinsparret samt prins Joakim og prinsesse Marie modtog den danske regering samt andre særlig indbudte gæster til nytårstaffel på Christiansborg.

Rigsombudsmanden i Grønland Michala Engell og Grønlands biskop Sofie Petersen deltager i den årlige nytårskur, mens politimester Bjørn Bay har prioriteret at arbejde i Grønland i disse dage.

I århundreder har kongehuset og danskerne ønsket hinanden et glædeligt nytår og dermed lykke og velstand for hele riget.
Oprindelsen til nutidens nytårskure og nytårstaffel fortaber sig, men allerede midt i 1600-tallet omtales begivenhederne omkring årsskiftet som en gammel skik, og grundelementerne er stadig de samme, skriver kongehuset.dk.

Powered by Labrador CMS