rigsfællesskabet
Rigsfællesskabet styrkes af selvstyre
Folketinget har besluttet at gøre en debat om rigsfællesskabet til en årlig tilbagevendende begivenhed. Det skete i denne uge på et møde mellem ordførere fra de danske partier og repræsentanter for de nordatlantiske dele af kongeriget

Ligeværdigt samarbejde og gensidig respekt er det, rigsfællesskabet mellem Danmark, Grønland og Færøerne skal bygges på. Det lyder som smukke ord i april, men under Folketingets første egentlige debat om institutionen, der binder de tre dele af kongeriget sammen, lød det som mere end bare tomme ord.
Mellem alle tre parter er der et inderligt ønske om at være sammen, men den store udfordring er på hvilken måde. Det er bydende nødvendigt, at rigsfællesskabet moderniseres og følger med udviklingen. Sker det, så er der enighed om, at alle parter skal have glæde af fællesskabet.
Der er ingen andre steder i verden, at et område har papir på, at det kan opnå fuld selvstændighed den dag, det ønsker det, som det er tilfældet med Grønland. Det har samtidig vist sig, at øget selvstyre har medført øget ligeværd i rigsfællesskabet.
Læs hele historien i den nye udgave af Sermitsiaq, som du kan købe her: