Revne i hjul giver forsinkelser

Det får betydning for de videre forbindelser, at ’Norsaq’ var forsinket små to timer, da flyet mandag morgen fløj fra København

Air Greenlands atlantflyver, 'Norsaq', måtte have udskiftet et næsehjul, da det fik en revne på vej ud af hangaren i København mandag morgen. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Air Greenlands atlantflyver måtte have udskiftet et næsehjul, da det fik en revne på vej ud af hangaren i København mandag morgen.

Og det får betydning for de indenrigsflyvninger, der skal flyve ud fra Kangerlussuaq, fordi de også bliver forsinket.

- Noget af forsinkelsen indhentes dog ved Airbussens ophold i Kangerlussuaq, der forkortes, og derfor bliver afgangen tilbage mod København kun forsinket 50 minutter, fortæller Pia Christensen Bang, kommunikationsmedarbejder hos Air Greenland, til Sermitsiaq.AG.

Powered by Labrador CMS