Kommuneregnskab

Revisor: Flere fejl og mangler i Sermersooq-regnskab

Igen må Revisionsfirmaet Deloitte påpege flere fejl og mangler i det årsregnskab, som Kommuneqarfik Sermersooq har afleveret. Otte anmærkninger er det blevet til. Samme antal som sidste år.

Offentliggjort

Deloitte har fulgt op på tidligere afgivne anmærkninger og i otte tilfælde viser det sig, at kommunen langt fra er i mål.

Det går trods alt fremad

Det er alligevel revisionsfirmaets opfattelse, ”at med vedtagelse af genopretningsplanen har (kommunen, red.) igangsat relevante tiltag med henblik på at sikre, at revisionsbemærkningerne snarest muligt adresseres i tilstrækkeligt omfang på baggrund af en løbende indsats”.

- Det ærgrer mig selvfølgelig vildt, at vi ikke allerede i år har fået nedbragt antallet af revisionsanmærkninger samlet set, men som revisionsprotokollatet også viser, så har vi faktisk haft fremgang på alle fronter, selvom vi stadig mangler at nå i mål med flere af de enkelte områder. Derfor har revisionen ikke kunne sænke antallet af anmærkninger i år, siger kommunaldirektør Lars Møller-Sørensen.

Borgmester Asii Chemnitz Narup har ifølge kommunens hjemmeside bedt direktionen fremlægge en plan for at få luset de sidste anmærkninger ud af regnskabet.

Her fejles der

De otte kritikpunkter vedrører:

  • Manglende forretningsgangsbeskrivelser i tilknytning til opkrævning af brugerbetalinger
  • Mangler i lønadministrationen
  • Bevillingsoverholdelse
  • Manglende fagligt ledelsestilsyn
  • Regnskab for Brættet
  • Aflæggelse af anlægsregnskaber m.v.
  • Svagheder i forretningsgange i forbindelse med besvigelsessager og lignende
  • Svagheder og mangler i de generelle it-kontroller
Powered by Labrador CMS