Retssekretærerne er forundrede over SIK: Hvad vil I med utilfredse medlemmer?

Retssekretærerne hos Grønlands domstole ønsker at skifte fagforening og at deres nuværende fagforening SIK skal opgive forhandlingsretten på deres overenskomstområde. Men det vil SIK ikke, og det undrer medlemmerne.

Jess G. Berthelsen
Jess G. Berthelsen mener ikke det er ret og rimeligt at SIK skal opgive en faggruppe, som fagforbundet har kæmpet for i årevis.

På trods af gentagne henvendelser har medlemmer af SIK, som arbejder i domstolene i Grønland, endnu ikke haft held til at overbevise deres nuværende fagforening om, at de skal opgive forhandlingsretten på deres overenskomstområde.

- Hvorfor vil de ikke give slip på medlemmer, som ikke ønsker at være medlem af deres fagforening spørger tillidsfolkene retorisk.

Men det er der en god grund til, mener formand Jess G. Berthelsen.

- Det er et område, vi har kæmpet for i mange år og den grænsedragningsaftale, der er om HK-ansatte hos Selvstyre og kommuner, burde egentlig også dække statens ansatte, siger Jess G. Berthelsen til Sermitsiaq.AG.

Mener der er brugt ufine metoder

Retssekretærerne undrer sig over SIK´s metoder undervejs i forløbet.

Under møder med fagforeningen har Jess G. Berthelsen ifølge tillidsfolkene påpeget, at det vil gå ud over andre medlemmer, hvis retssekrætererne skal have mere i løn, for at få dem til at opgive deres krav.

Men det afviser formanden for SIK blankt.

- Det er jo sådan tingene faktisk hænger sammen, at hvis nogle faggrupper skal have mere i lønstigning, får andre faggrupper mindre, men det har jeg ikke -og ville aldrig bruge til at presse mine medlemmer på den måde, siger Jess G. Berthelsen til Sermitsiaq.AG.

Han understreger at SIK ved den seneste konkres har bvedtaget at netop HK-området skal have en større lønstigning denne gang, end de ufaglærte, sådan at de kommer op på niveau eller over AK's medlemmer.

Ikke fair konkurrence

Jess G. Berthelsen har ifølge tillidsfolkene også argumenteret med, at AK´s lånemuligheder foregår gennem danske pengeinstitutter og derfor går imod ønsket om selvstændighed i Grønland.

- Det ville da være dumt, hvis jeg havde sagt det, er svaret fra Jess G. Berthelsen.

Tjenestemændenes Låneforening

  • Låneforeningen er etableret i 1907, og foreningen er for medlemmer af organisationer under de oprindelige centralorganisationer.
  • Årligt udlåner foreningen ca. 350 mill. kr. Det samlede udlån er ca. 830 mill. kr. fordelt på ca. 11.000 lån.
  • Låneforeningen har i dag en egenkapital på ca. 330 mill.kr., som delvist indgår i udlånet.

Kilde: Tjenestemændenes Låneforening

Han forklarer, at hans pointe har været, at ingen grønlandske fagforbund har mulighed for den type låneaftaler. AK har en ordning med en dansk organisation om de favorable lån, men det er ikke det samme som, at AK selv har den mulighed at tilbyde medlemmerne.

- Den forening er oprettet i 1907 og har en egenkapital, vi på ingen måde kan konkurrere imod her i landet, derfor er det heller ikke fair at sige, det er AK, der kan tilbyde den slags lån, mener Jess G. Berthelsen

I limbo mellem to fagforeninger

Flere af de 46 ansatte i retterne i Grønland, som har underskrevet ønsket om at skifte fagforening har allerede meldt sig ud af SIK og ind i AK.

Men det kan give problemer og nogle medlemmer tør ikke melde sig ud af SIK af frygt for ikke at kunne få hjælp, hvis de får brug for det. De er bekymrede for om de overhovedet kan få hjælp af deres nye fagforening, når deres overenskomst håndteres af SIK.

Der findes ingen regler om, hvornår en fagforening skal opgive forhandlingsretten. Det er sådan set bare et spørgsmål om at de to fagforeninger skal sætte sig ned og blive enige. Men indtil videre har de to fagforeninger ikke haft nogen dialog om problematikken, som hidtil har været foregået mellem retssekretærernes og tolkenes tillidsfolk og SIK.

Powered by Labrador CMS