Solen skinner over Sisimiut, og himlen er klar og lyseblå. Trods solens varme lys er der en kølighed i luften.
Inde i Qeqqata Kredsrets sal 1 sidder den 37 årige på anklagebænken, der er tiltalt i en sag med i alt 66 tiltalepunkter, herunder en række overgreb såsom flere tilfælde af blufærdighedskrænkelse, fredskrænkelse samt besiddelse af materiale af ung person samt voldtægt og seksuelt forhold til ung person mod betaling.
Solen skinner over Sisimiut, og himlen er klar og lyseblå. Trods solens varme lys er der en kølighed i luften.
Inde i Qeqqata Kredsrets sal 1 sidder den 37 årige på anklagebænken, der er tiltalt i en sag med i alt 66 tiltalepunkter, herunder en række overgreb såsom flere tilfælde af blufærdighedskrænkelse, fredskrænkelse samt besiddelse af materiale af ung person samt voldtægt og seksuelt forhold til ung person mod betaling.
Retssalen er næsten tom. Udover en politibetjent, der holder vagt, er der kun en journalist fra Sermitsiaq, som er kommet for at følge sagen. Salen er så stille, at urets tikken kan høres tydeligt.
Tiltalte er klædt i en sort hættetrøje med gul foring og fremstår rolig, mens han sidder ved siden af sin forsvarer. På den modsatte side sidder anklageren og en tolk.
Retssagen startede tidligere end angivet
Ifølge retslisten skulle sagen begynde tirsdag den 13. maj, men første retsdag fandt sted allerede mandag den 12. maj, hvor anklageskriftet blev gennemgået.
Klokken præcis 09.00 trådte domsmandsretten ind, og anden retsdag blev sat i gang.
Dagens program består af afhøring af den tiltalte samt gennemgang af videomateriale, der blev konfiskeret ved anholdelsen i 2024.
Tiltalte erkender besiddelse af videoer
Under afhøringen bliver den tiltalte spurgt, om han var i besiddelse af videomateriale ved anholdelsen. Det bekræfter han. To videoer bliver fremlagt i retten – én optaget på et toilet og en anden video, hvor tiltaltes ansigt selv kan ses.
Da anklageren spørger, hvorfor der var opsat kamera på toilettet, nægter tiltalte at kommentere. Han oplyser dog, at nogle gæster kendte til kameraerne, mens andre ikke gjorde.
Han forklarer, at de skjulte kameraer var opsat for at forebygge tyveri, fordi han tidligere havde oplevet, at hans ejendele forsvandt.
Systematisk optagelse og opbevaring
Videomaterialet, som strækker sig tilbage til maj 2021, er optaget med skjulte kameraer, der kontinuerligt gemmer data på 64 GB hukommelseskort og derefter gemmes de i en harddisk.
Tiltalte forklarer, at han gennemgik optagelserne og slettede dem, hvis intet skete – men gemte nogle videoer. Blandt andet gemte han materiale fra en episode, hvor to unge drenge overnattede i hans lejlighed, mens han selv var på tur til en hytte.
Han forklarede, at da han skulle sejle ud til hytten ville to drenge blive i lejligheden, da de ikke ville hjem til alkoholpræget hjem.
Han havde ellers sagt nej, men gav sig til sidst. Da han kom tilbage fra hytten, blev han overrasket over rod og forstod, at de drenge også havde besøg af andre. Derfor ville han undersøge, hvad der var sket. Men gemte filerne og glemte dem i en harddisk, forklarede han
Video med seksuelt indhold
Anklageren spurgte tiltalte med en video, der indeholder oralsex. Tiltalte erkendte, at han var bevidst om, at han havde gemt den.
Anklageren anmodede derefter retten om at lukke sagen for offentligheden, da der optræder personer under 18 år i videomaterialet, der skal vises i retssagen.
Domsmandsretten imødekom anmodningen, og journalisten blev bedt om at forlade salen. Retssagen fortsætter bag lukkede døre.