Rekordvarmt efterår i Arktis

Efteråret i Arktis er i år rekordvarmt. Temperaturen ligger i Arktis intet mindre end 5,0° over normalen.

Offentliggjort

Det fastslår en ny rapport fra det amerikanske National Oceanic and Atmospheric Adminstration (NOAA), oplyser TV2 Vejret.

Det er smeltningen af de store iskapper på jordens højeste breddegrader mod nord, der er skyld i den ekstreme opvarmning af Arktis.

Smeltningen af iskapperne lader havet optage mere varme fra solen, som de hvide ismasser i stor grad ellers ville have reflekteret.

Dermed stiger temperaturen, der smeltes mere is og havet optager endnu mere varme.

Den varmere luft og det varmere hav ændrer både plante- og dyrelivet og smelter de store iskapper, som i de seneste år er skrumpet med hele 38 kubikkilometer eller hvad der svarer til omtrent 34 milliarder tons is, oplyser TV2 Vejret.

Powered by Labrador CMS